Vi var igen mange – 14 medlemmer kom med deres fotoudstyr (alle med kameraer, objektiver og stativer, flash, og et par med lidt mere…).
Planen var at mødes på Tisvilde Strand, men der startede en Musikfestival netop denne torsdag.
Derfor blev arrangementet med kort varsel flyttet til et lille stykke strand mellem Ålsgårde og Hornbæk (Ellekildehage badebro).
Heldigvis fungerede det meget fint med kommunikationen (via telefon, intern blog og vores Facebook-side).
Klokken 19 gik vi fra parkeringspladsen ned til vandet og fulgte en lille sti til badebroen, hvor vi bredte os ud med alt vores grej.
Der var nok tid med at opsætte stativer, flash, kameraer osv.
Kira og Martin var tovholdere for workshoppen.
Bo havde også sin drone med – det bliver spændende at se, hvordan det ser ud oppefra.
Vi startede med at tage billeder mod sollyset, men det var svært at oplyse ansigterne med vores flash.
Men fra ca. kl 20.30 begyndte den gyldne time, og så blev lysforholdene meget bedre – og vi fyrede løs med vores flash.
Vi brugte hinanden som modeller.
Når solen går ned og lyset bliver svagere og svagere, bliver man nødt til at efterjustere sit kamera med baggrundslys.
Og selvfølgelig også flashen – medmindre man har valgt “TTL”.
Martin havde 2 middelalder-sværd med, og Lars Bjørn stillede op som model, så vi fik taget nogle meget cool skud – se på galleriet.
Lars, Lars Bjørn og Svend Erik øvede sig også lidt i langtidseksponering og fotografering af silhuetter.
Det bliver spændende at se, hvad de fik ud af det.
Det var i hvert fald en stor fornøjelse at være sammen med de andre, lære af hinanden og have det sjovt.
Også tak til vores bestyrelse for initiativet.
Be the first one to comment!