Vi mødtes direkte ved Snekkersten Strand klokken 18:30, hvor det allerede var ret mørkt. Og koldt. Og blæsende.
Alligevel var vi 15-18 medlemmer, som kom med stativer, kameraer samt objektiver og pandelamper.
Især det sidste var meget vigtigt – når det er helt mørkt, hjælper det med til at finde alle knapper på ens kamera, grej man har tabt på jorden osv….
Lars A fortalte om langtidseksponering (altså fx, sluk billedstabilisatoren, manuel fokusering, selvudløser til 2 sek. lav ISO osv.), som hjalp nogle medlemmer med at komme i gang med dette spændende emne.
Så skød vi løs, snakkede indimellem (der var jo lukkertider fra 30 sekunder og op til 5 minutter) og prøvede at hygge os (så godt som muligt).
Efter ca. 1 time var de fleste meget gennemkolde, og så gik vi tilbage til vores biler, hvor man kunne aflevere sin papir-serie til RNF´s konkurrence til Lars A.
Mange tak for en fin (men kold) aften.
Det skal vi gentage i hvert fald, når der er mere lys om aftenen og varmere.
Her kan du se alle billeder fra workshoppen:
[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=132]
og mere…