I dag afholdt vi vores anden heldagsworkshop om portræt-fotografering.
Vi havde bedt Lisbeth, som er en meget erfaren fotograf med eget studie, at lære os noget om dette spændende emne.
Planen var, at vi afholdt workshoppen i vores klublokale, men Monica gjorde det muligt, at vi kunne låne Teatersalen i Helsingør.
Og det var helt perfekt – stedet gav os rigtig meget plads i flotte lokaler.
Så det gav os mulighed for at opbygge 5 studier (4 med flash og reflektor og en med LED-lys).
Først præsenterede Lisbeth emnet og delte megen viden med os (fx hvordan håndterer man modeller, gode stillinger, lidt lyslægning osv.).
Vi fik til opgave at træde i kontakt med modellen, skabe ro og forsøge at få forskellige udtryk (”Glæde”, ”Refleksion/Tænksomhed” og frit valg).
Derefter kom de 4 TFP-modeller, som hun havde organiseret og så var alle studier besat (Fabian, Martins søn plus Kira´s barnebarn var også med).
Vi delte os op i 3er og 2er-grupper og kom i gang.
Det var ikke nemt for os alle at træde i kontakt med modellerne, men efter et stykke tid lykkedes det, og så fik vi rigtig gode billeder.
Lisbeth og Martin gik rundt og hjalp medlemmerne med deres forskellige problemstillinger (fx billedet for mørkt, for hård kontrast, synkronisering med flashanlæg osv.).
Efter 45 minutter skiftede grupperne og modellerne studier, som betød for fotograferne en ny lyssætning med andet baggrund og en ny model.
Spændende.
Alt i alt besøgte alle grupper 4 studier og 4 modeller (ind i mellem afholdt vi en lille frokostpause).
Klokken 14 stoppede vi sessionen.
Modellerne sagde, at det havde været en god oplevelse og tilbød at komme igen en anden gang.
Efter at vi havde udfyldt kontrakter med dem, gik de hjem og vi startede med at rydde op.
Derefter fik alle deltagere en times tid til at finde deres bedste billeder – et for hver model – og redigere dem lidt, hvorefter billederne blev præsenteret for os alle.
Lisbeth gav konstruktiv feedback, som var meget indlysende (fx med beskæring, oplyse/nedtone eller konvertere til sort/hvid).
Alt i alt bliver det sikkert en af vores highlights i dette klubår!
Tusind tak igen til Lisbeth, Monica og Martin for deres særlige indsats!!!
Her kan du se alle billeder fra workshoppen:
[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=30]
og mere…