I stedet afholdt vi en ”Kreativ workshop” – altså hvor man får forskellige opgaver, og kan lege med sit kamera, mens man arbejder sammen med de andre.
Og det blev en leg!
Martin stod for workshoppen, og han havde forberedt tre spændende stationer:
1. ”Laptop light” – man vælger et spændende billede og viser det på sin skærm, derefter lægger man et spejl samt en genstand på tastaturen, og vender skærmen ned – så få man et spændende motiv
2. ”Liquid light” – man lægger et stykke pap med hvid eller sort baggrund på gulvet, derover sætter man et tomt akvarium, og det bliver oplyst med en lyskilde ovenfra; så kommer der lidt vand i akvariet og man laver bølger med vandet – det giver rigtig flotte effekter!
3. ”Portrætter i særligt lys” – her bruger man forskellige lyskilder (fx lampen fra mobiltelefonen, lommelygte osv.), holder noget foran (fx en særlig glastallerken, et rivejern osv) for at få et spændende lys, som gøre portrættet helt anderledes;
Vores projektor blev også brugt til øvelsen.
Det var meget interessant at se, hvordan medlemmerne løste opgaverne.
Man kunne lege på en, eller skifte til andre stationer.
Efter lidt over en time var alle færdige og der var muligt at vise sine bedste skud.
Meget forbløffende, hvad vores medlemmer fik ud af det!
Der kan man igen se, hvor forkellige vi alle er, og hvad man lægger særlig vægt på.
Vi var 14 deltager, også med vores nye medlemmer Susan og Kurt Vedel – velkommen i klubben!!!
Tak for en interessant aften!
Be the first one to comment!