Fine Art omfatter jo også mange andre udtryksmåder.
George Digalakis er græker. Vi så en del af hans billede fra Island – med reference til steder, som en gruppe fra fotoklubben besøgte i efteråret 2021. Hans udtryk er minimalistisk og han laver ofte kvadratiske billeder.
Vassilis Tangoulis er også græker. Der er ofte personer eller andre elementer indsat i hans billeder. Lars viste også nogle af hans billeder i farver.
Tak til Lars for at vise os nogle meget flotte billeder.
Derefter gik vi over til aftenens hovedindlæg: Christian holdt et oplæg om komposition med udgangspunkt i sine egne billeder.
Han kom i klubben for ca. 3 år siden som nybegynder, og han har udviklet sig godt siden da.
I starten prøvede han forskellige genrer ud men det viste sig, at han allerbedst kan lide fx stilleben, arkitektur og landskab.
Nu til foredraget havde han grupperet billederne i nogle temaer: Landskaber, arkitektur, i byen, stilleben og forskelligt.
Christian var rigtig god til at reflektere over, hvilke kompositionselementer, der virkede i det enkelte billede.
Han gør sig umage med at få kompositionen på plads i selve optagelsen, men nogle gange er der alligevel behov for at beskære billedet efterfølgende.
Og nogle gange er det først efterfølgende, at han kan se, at der er kommet en vellykket komposition ud af billedet.
Men jo mere bevidst man er om kompositionen, når man tager sine billeder, jo større er sandsynligheden for, at man lige får flyttet sig eller rettet kameraet i den rette vinkel, så man får den gode komposition i kassen med det samme.
Mens vi kiggede på Christians billeder, fortælte han, hvor det blev taget, hvilke tanker han havde at tage netop dette synsvinkel, og på hvilke elementer han lægde mærk til. Både spændende og underholdsom.
En stor tak til Christian for at dele sine billeder og overvejelser med os – det var meget nyttigt.
Så flot at se billeder fra et af vores medlemmer – det bør vi gøre oftere.
Be the first one to comment!