Workshop – Stilleben & Makro

Workshop – Stilleben & Makro

For 3 uger siden måtte vi desvære aflyse den planlagte workshop ”Stilleben & Makro”, da varmeanlægget var gået i stykker , men i dag lykkedes det!

Der kom ca. 20 begejstrede medlemmer, vel udstyret med kamera, objektiver, flash, stativ, bærbar og nogle rekvisiter.
Heldigvis er lokalet ret stort, så vi stillede flere borde op, hvor folk efterhånden fik sig ”udbredt” med diverse opstillinger og kompositioner.

Christian havde taget sine reflektorer, flashlamper og masser af rekvisitter med for at vise og hjælpe med ”Stilleben”.
Walther, som jo er en stor makro-nørd, havde også taget sine redskaber med (en opsætning, hvor man kan lægge små ting på et bestemt sted, og efter at man har monteret kameraet på en slæde, så kan man dreje på et lille hjul, og kameraet kommer langsomt tættere til objektet; det anden opstilling handlede om ”Stilleben”, hvor han demonstrerede det for nylig købte ringlys).
Og Kira havde boksen med, hvor man kan tage fx produktfotos uden skygger.
Spændende.

Et par medlemmer gik bare rundt mellem de forskellige borde, lyttede og blev (forhåbentlig) inspireret.

Vi startede kl 19 og stoppede med fotograferingen lige efter kl 20.00, hvorefter medlemmer fik tid til at kunne sortere og evt. småredigere deres bedste skud.
Kl 20.30 begyndte vi at fremvise vores bedste par billeder.
Det var interessant at se, hvor forskellige vi dog er – især her med henblik på komposition og objekter.

Det var i hvert fald en meget spændende aften.
Problemet var bare, at der ikke var nok tid til at kunne fordybe sig ind i emnerne.
Men i hvert fald en god start!

Vi siger ”mange tak” for deltagelsen!!!

Workshop – Stilleben

Workshop – Stilleben

Efter flere klubaftener med foredrag, bedømmelser, introduktion osv., skulle vi endelig være aktive med at fotografere i klublokalet.
Før vi startede, indsamlede vores billedsekretær Lars A papirbilleder med frit emne til vores 2. interne klubkonkurrence (”FK 2/21”).

Og så – var det slut med klubaftenen!
Desværre var der en fejl med varmeanlægget, så hele klubhuset, Vognporten og vores billedværksted var meget kolde!
Det var en stor skam!!!

Der var kommet over 22 glade medlemmer, med masser af udstyr: kamera, objektiver, stativ, bærbar og masser af rekvisitter, men så blev formanden Steen nødt til at aflyse aftenen.

Det var for første gang, at det er sket.
Virkelig en stor skam!

Workshop – Fokus-stacking

Workshop – Fokus-stacking

Før vi afholdt aftenens møde havde Martin tilbudt, at medlemmerne kunne lave deres papirbilleder (altså print samt passepartout) i vores fotoværksted fra kl 17.00.
Der kom en håndfuld, som tog imod tilbuddet.
Dejligt, at vi nu endelig har mulighed for at printe i klubben.
Flere medlemmer fik så gjort de billeder færdige, som skulle afleveres til vores første konkurrence i år FK 1/22, hvor det faste emne til print er “Det uperfekte”.
Vores billedsekretær Lars tog imod billederne.

Kl.19.00 startede vi så på aftenens emne – nemlig om focus-stacking.
Walther, et af vores nyere medlemmer, var så venlig at fortælle os noget om dette spændende emne, især i forbindelse med Makro-fotografi.

Walther går jo meget op i det og har stor erfaring med denne ret tekniske disciplin, og han holdt et lille foredrag om alt, hvad der skal til at få det bedst mulige billede:

“Hvis man gerne vil have en større skarphedsdybde end den givne blænde kan give, er alternativet image stacking.
Det er en software som lægger et antal billeder sammen, hvor kun de skarpe områder i hvert billede bliver sat sammen, så man i princippet får uendelig skarphedsdybde.

Men hvad er skarphed?
For det meste er det et skøn, når man ser et billede, men man har nogle parametre som kan måles.:

Objektivets konstuktion

Kromatisk aberration = Objektivets evne til at alle farver rammer det samme fokuspunkt

Sfærisk aberration (afbildnings fejl) = Objektivets evne til ikke at fortegne, således at billedet bliver dannet korrekt på fokusplanet.

Altså objektivet har en god kontrast.
De fleste objektiver tegner bedst et par stop fra den største blænde, Feks. Et objektiv f2.8 tegner bedst ved f5.6.

Elektroniske påvirkninger:

Pixel diffraktion: Diffraktion er en optisk effekt, der begrænser skarpheden af din fotografering – uanset hvor mange megapixels dit kamera måtte have.
Det sker, fordi lyset begynder at sprede sig eller “diffract”, når det passerer gennem en lille blænde.
Og jo mindre blændeværdien er, vil lyset spredes mere og mere ud over nabopixels og nedsætte skarpheden.
Jeg anvender altid blænde f5.6, f8 og f11 når jeg fotograferer.

Støj: Hvis billedet er meget undereksponeret eller optaget ved en meget høj iso værdi, kan den elektroniske støj betyde nedsat skarphed.

Dybdeskarphed (Depth of Field, DoF)
Dybdeskarpeden er det område hvor skarpheden starter og hvor den slutter og jo mindre blænde jo større skarphedsområde, DoF.
Den er defineret ved afstanden til emnet og brændvidden på objektivet. Jo større afstand, jo større skarphedsdybde. Jo større brændvidde, jo mindre skarphedsdybde.

Man anvender image stacking især ved makrofoto, hvor skarphedsdybden er f.eks. 1 mm og man ønsker at tage et billede som i alt skal have en skarphedsdybde på 25 mm. Det giver 25 billeder med start fra det forreste fokus.
Eller til blomsterfoto hvor afstanden er lidt større til emnet (og større dybdeskarphed).
Eller et landskabsfoto, hvor man ikke kan få forgrund, mellem og baggrund skarp på samme tid.

Kameraets indstillinger ved image stacking:
Alt skal være manuelt.
Og ved macrofotografering skal man anvende en Macro Rail (skinne hvor man justere kameraet frem og tilbage) eller stativ

Jeg anvender PhotoShop eller Heliconlab software til at stacke i.
Der findes også andre gode softwarer til dette formål.”
(Walther)

Selvom det var ret nørdet (som vi jo godt kan lide), var det meget spændende og informativt at se, hvordan man laver et godt makro-billede, hvor alt, som skal være skarpt, også er skarpt.

Man tænker ikke over, at det er ret komplekst, indtil man har prøvet det selv.
Dybdeskarpheden er tit kun et par millimeter, derfor skal man tage mange billeder med forskellige fokusering, og sætte dem sammen derefter.
Det demonstrerede Walther også ”live”, da han tog et billede af en skrue.
Spændende.

I hvert fald noget, vi skal øve os på i fremtiden.
Mange tak Walther for dit spændende foredrag!!!

Workshop – Flash

Workshop – Flash

Oprindeligt var det planlagt, at vi skulle mødes på stranden i Hornbæk for at lege med lys.
Men – det var simpelthen for koldt, vådt og for blæsende – alt i alt ”ulovligt” vejr.
Derfor blev vi nødt til at aflyse workshoppen – men den bliver sikkert gennemført i 2022.

Så besluttede Steen og Martin at gennemføre en flash-workshop i vores klublokale (hvor der er varmt og behageligt…).

Vi informerede vores medlemmer på vores interne blog og via vores interne Facebook-gruppe, men da det var meget kort varsel (ca. ½ dag) kom der desværre blot et håndfuld.
Alligevel var det for deltagerne meget lærerigt – emnet ”flash” er jo ikke et yndlingsemne for de fleste.
Hvorfor, forstår foredragsholderne ikke helt.

Når der købes et nyt kamera, kommer der ofte også en flash med, og så ligger den bare i skuffen i lang tid.
Fotografering med flash er bare spændende – man kan meget bedre fremhæve personer eller objekter fra baggrunden, skabe spændende belysning og udtryk, give et meget mere professionelt look osv.
Indrømmet: det er måske lidt mærkeligt, når man løber rundt med en flash (eller værre – som Martin gør – hvor flashen sidder på en monopod, og har en 45 cm softboks på).
Men – det betaler sig ved hvert skud.

Vi begyndte med at fortalle, hvordan flashen (altså dem, som man kan sætte direkte på kameraet) fungerer, hvorfor man kan dreje reflektoren, hvad det er for mærkelige 2 plader på reflektoren, at der findes en zoom inde i flashen osv.
Derefter fandt vi ud af, hvilken syncspeed vores kameraer har.

Når man har tid til at tage et billede, så skal man altid tænke på komposition, lys – og baggrunden.
Især baggrunden er meget vigtigt, når man bruger flashen:
– skal den være synlig?
– og hvis ja, hvor meget skal den ses?
Og netop derom handler ”Ambient light”.

For at gøre det mere indlysende var den første opgave at tage et billede som skal være helt mørkt (uden tændt flash).
Næste skridt: tage et billede af området med 1-2 trin undereksponeret.
Tredje skridt: tænd din flash og lav et billede af en deltager.
Normalt er det ret enkelt bare at tænde ”TTL” (altså den automatiske modus, hvor der affyres en lille flash, som måles af kameraet, og derefter kommer den egentlige flash, så objektet bliver veleksponeret) og fyre af.
Men – det er svært uden en softbox med den direkte flash, fordi de giver hårdt lys, som også blev reflekteret af alle lyse vægge i klubhuset.
Så anbefalede vi i stedet at øge ydelsen af flashen gradvist for at nå målet.
Det lykkedes delvis – et par stykker ”kæmpede” med de forskellige indstillinger i deres flash og kameraer…

Så legede vi derefter med stroboskop-funktionen (altså den, hvor man monterer kameraet på stativet og bruger en lukkertid på 1 til 2 sekunder, mens flashen fyrer flere gange, og modellen bevæger sig lidt).
Spændende.

Så forklarede vi til sidst, at flashen kan fyre af, når det første eller det andet lukkergardin kommer ned.
Det var lidt forvirrende i starten, men vi øvede os, idet vi viste noget bevægelig grafik via projektoren på en væg, kameraet (med lukkertid på 2 sekunder) blev drejet lidt, og til sidst kom flashen og fotograferede mennesket.

Foredragsholderne kunne godt se, at det var givet rigeligt med informationer, som skal nu sætte sig i deltagernes hjernerne.

Jes, en af deltagerne, skrev “Det blev en god aften – for mig var der nogle ting, der ‘faldt på plads’ omkring flashfotografering.”

Det var i hvert fald en meget lærerig aften.
Tak for deltagelsen!!!

Workshop PhotoShop

Workshop PhotoShop

8 medlemmer mødte op søndag formiddag i kirketiden, hvor vi havde en lille workshop med PhotoShop på programmet.

På vores fine tv monitor i vores nye fotoværksted prøvede vi at se på nogle få funktioner i det store og komplicerede program.
Vi så på den vigtige ”kurve” funktion for at korrigere/redigere i billedet. Vi prøvede at lægge et lag hen over vores første billede og vi prøvede at afmaske dele af billedet som ikke skulle bestå af to lag.

Endelig prøvede vi at klone et uønsket område væk.
Hermed var vi færdige med den lille workshop og der var rigeligt materiale til at gå hjem og øve sig på. Jeg synes at vi alle havde en hyggelig formiddag.
(Walther)

Mange tak for dit godt initiativ – det skal i hvert fald gentages!!!
(Martin)

Workshop LightRoom

Workshop LightRoom

Endelig lykkedes det at få afholdt vores Lightroom kursus.
Over to lørdage, den 6. og 20. november, mødtes 12 klubmedlemmer på Byskolen til Henrik Schurmanns inspirerende Lightroom kursus.

Kurset var forsøgt afholdt to gange henover 2020, men måttes hver gang aflyses pga. Corona nedlukning.
Henrik og Kira har havde adskillige mailkorrespondancer om arrangementet.

“Hvordan importerer man billeder i Lightroom;
hvordan oprettes biblioteker; hvordan gemmer og refererer Lightroom til billeder;
hvordan finder jeg gamle billeder…”
Spørgsmålene fløj rundt i lokalet, da vi startede den første lørdag.
”Det kommer vi til”, svarede Henrik Schurmann;
”Jeg har lavet et program”.

Henrik begyndte at ane hvilket spørgelystent og interesseret hold fotografer, han havde givet sig i kast med.
Henrik viste på den store skærm, vi ledte og svedte over vores lap top skærme – ”hvor er det”, ”hvordan gjorde du det”. ”Nu kigger I alle herop. Ikke røre ved jeres tastaturer, så gennemgår vi det først sammen”.

Store niveauforskelle mellem os deltagere, men Henrik fik efterhånden styr på de ivrige kursister.

Sammen fik vi løftet et par flige af hvad Lightroom rummer og kan. Afstikkere kom der også til videre billedbehandling i Photoshop.
Det var et par meget udbytterige lørdage – med klare ønsker om m e r e.

Det stod klart, at der er stor interesse for at forstå og arbejde med billedbehandling, og ikke mindst forstå og arbejde med opbevaring og katalogisering af billeder gennem Lightroom.

Blandt årets julegaveønsker vil der hos en del kursusdeltagere uden tvivl være gode, rummelige harddrives – á la Henriks 20 Tb LaCie.

8. klasse på Byskolen lånte os deres klasseværelse i den nye bygning. Gode borde og stole, masser af lys og en KÆMPE skærm til visning af Henriks øvelser og fremgangsmåder. Perfekt!

De medbragte klemmer gjorde samværet endnu mere hyggeligt og sjovt.

Stor tak Byskolen for lån af lokale og en MEGET STOR TAK til Henrik Schurmann for et informativt, vel tilrettelagt og -gennemført kursus.
(Svend Erik)