Workshop 13/19 – Passepartout og introduktion

Workshop 13/19 – Passepartout og introduktion

Det var en meget stor aften for klubben – efter lang tids hårdt arbejde kunne Martin præsentere vores nye hjemmeside.


Martin gennemgik alle funktionerne på hjemmesiden.
Det ser alt sammen meget flot ud, og der var stor anerkendelse fra medlemmerne.
Noget nyt er, at der er en medlemszone, som kræver login.
Martin gennemgik, hvordan man får lavet sit login til medlemszonen.
Vi bliver helt sikkert meget glade for den nye hjemmeside.

Derefter blev der taget nogle nye portrætter af medlemmerne – dels for første gang, og dels til opfriskning (selvom vi ikke er blevet yngre…).

Niels Majgaard havde sørget for indkøb af passepartout pap, og der var mulighed for at skære sine passepartout.


En spændende og hyggelig aften.

Her kan du se alle billeder fra workshoppen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipemobile_caption=off lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=116]

og mere…

Workshop 10/19 – Billedbedømmelse

Workshop 10/19 – Billedbedømmelse

Vi mødte 9 medlemmer denne aften. Humøret var fint og vi startede med at se på de billeder vi kunne tænke os at have med i Region Nords konkurrence “Digital 2019/20”.

Da vi selv afholder konkurrencen ville det være rigtig godt hvis så mange som muligt leverer 2 billeder.
Vi så på billederne og der var rigtig mange flotte billeder, og der var mange gode forslag til hvad der kunne gøres med billederne.
Det er jo ikke en reel kritik runde, men når man har set meget på sit eget billede, kan der let være nogle småting som man ikke længere er opmærksom på.
Det ville jo være ærgerligt hvis billedet let kunne løftes til en høj placering.
Meningen med dette er jo at den enkelte måske kan få en ide, for at gøre billedet så perfekt som muligt.

Efter en lille pause delte vi os op i 3 grupper med 3 i hver.
Det var meningen vi skulle prøve den model som vores dommer i “Street” havde sendt via Youtube.

Bedømmelsesskemaerne var kopieret og delt ud.
De medbragte billeder blev også delt ud således at autor ikke var i gruppen.
Så var det at billederne blev vurderet, efter skemaet.
Det var faktisk ret sjovt og lærerigt at gøre tingene på en anden måde.
Det var en rigtig dejlig aften.
(Steen)

Workshop 9/19 – Billedredigering

Workshop 9/19 – Billedredigering

For at blive bedre til billedredigering, som er en ret vigtig del af hele billedprocessen havde vi inviteret Kira´s bekendt Jesper Bjørn Andersen.
Vi mødtes klokken 9, hvorefter vi ”tilpassede” klublokalet til vores behov med borde og strømforsyning.
Monica og Steen sørgede for en god forplejning med morgenbrød og pålæg, kaffe og te – mange tak for det.

Efter klokken 10 begyndte Jesper med sit foredrag, og selvom han viste os sine måder at arbejde med lag og andre indstillinger i Photoshop, havde vores medlemmer, som har fx Affinity Photo, også gavn af hans præsentation, og blev inspireret.
Det var sikkert mere avanceret, hvad der blev vist, men alle kunne få meget ud af det.
Mange tak, Jesper!
Sideløbende – og bagefter – viste Steen og Martin et par af vores nye(re) medlemmer de første skridt i billedredigering (fx import af RAW-filen, indstillinger af eksponering og kontrast, beskæring, tilpasning af størrelsen osv.) ved siden af / derefter.
Disse første skridt er meget vigtige, når man begynder at tage fotografering mere seriøst.
Når man har bedre styr på det, så bliver programmerne mere overskuelige, og så kan man gå mere i dybden.

Og der var selvfølgelig også god tid til at snakke sammen (nogle gange er det lidt mere sammenpresset på en klubaften).
Det er meget værdifuldt – så kan man bedre forstår andres behov og opbygge gode relationer.

Ca. klokken 15 ryddede vi op og sagde ”Tak for i dag og vi ses igen”.

Her kan du se alle billeder fra workshoppen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=95] 

og mere…

Workshop 7/19 – Objekter i bevægelse

Workshop 7/19 – Objekter i bevægelse

Et meget spændende emne, nemlig ”Action-billeder / objekter i bevægelse”, prøvede vi i dag.
Målet var, at vi ikke skulle tage de sædvanlige billeder, hvor man skyder med kort lukkertid – tværtimod:
vi vil gerne få en meget sløret baggrund, mens objektet stadigvæk er skarpt.

Martin, vores mest erfarne fotograf i denne genre, havde inviteret medlemmerne til en rundkørsel (ved siden af ”Helsingør Renseanlæg”) – det er nemlig et perfekt sted, hvor man kan starte fra (solen i ryggen, man står lidt forhøjet, og det vigtigste – objekterne kører et stykke vej rundt om én).


I starten fik de 8 deltagere nogle instruktioner (fx at starte med 1/30s lukkertid, servo, continuos autofokus, ingen billedstabilisator osv.) og Martin viste, hvordan man skal holde kameraet og bevæge kroppen så synkront som muligt med objektet.

Så stillede vi os op i de bedste positioner og ventede på, at busser, biler og cyklister skulle komme forbi.
Der kom massevis af billeder i kassen – hver deltager tog sikkert mere end 300 skud.


Nogle af medlemmerne sagde, at det ikke er så nemt – især at holde kameraet stille og også sørge for kontrolleret vejrtrækning.

Efter ca. en time sluttede vi.
Først var planen, at vi skulle mødes igen i klublokalet for at kigge på vores bedste skud, men resultaterne skal først ”godkendes” på skærmen derhjemme, før man lægger dem op på galleriet.

Det er typisk, at man kun får en håndfuld ”ok-isch” billeder ud af 100 – sådan er det bare.
Det var i hvert fald meget spændende og lærerigt.
Mange tak for en god workshop!

Her kan du se alle billeder fra workshoppen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=81]

 

og mere…

Workshop 6/19 – 10-års jubilæum!!!

Workshop 6/19 – 10-års jubilæum!!!

I dag var en stor dag i klubbens historie – vi fejrede klubbens 10. fødselsdag!
Klubben blev stiftet den 2. april 2009 – utroligt, hvor hurtigt tiden går.

Klokken ni mødtes 24 medlemmer for at spise fælles morgenmad.
Der var højt humør og stemningen blev mere og mere festagtig.


Vi havde inviteret fotografen Helga Theilgaard, som begyndte klokken 10 med sit foredrag om projekter.

Det var meget spændende at lytte til hendes oplevelser og tankegange om relationen til de mennesker, som hun portrætterer, og det blev understøttet af hendes delvis meget kunstneriske billeder.

Efter en pause fortsatte hun og så blev det mere og mere tydeligt, hvad hun mente da hun startede sit indlæg med at sige, at fotografiet er et sprog, som udtrykker følelser, stemninger osv.
Det blev ret indlysende hvorfor hun tager billederne på denne måde.


Så kommer man til at tænke: “ok, nu har jeg nogenlunde styr på kameraet – men det her kræver jo en helt andet tankegang, dvs. man starter næsten fra nul igen”…

Men netop det er spændende – at komme ud af sin komfort-zone, tænke anderledes og så lave helt andre billeder, end man normalt plejer.

Og der er jo fantastisk! Det er altid godt at bliver inspireret til noget nyt og åbne sig for noget helt andet, usikkert og nyt.

Til sidst fik vi en opgave fra Helga, som vi skal aflevere efter ca. 4 uger og præsenterer det på en klubaften.
Det bliver sikkert spændende.

Som en ny aktivitet fra starten af efteråret vil vi i klubben have en foto-opgave hvert måned (Monica sørger for emnet) – alle medlemmer, som har lyst til det, kan deltage.

Helgas foredrag blev afsluttet klokken 13, og så ventede vi mens vi hyggede os for buffeten, som kom klokken 14.

Det var meget dejligt at spise sammen, snakke og have det sjovt.

Til sidst ryddede vi op sammen (særlig tak til Bodil og Birgit Olsen) og sagde “Mange tak for denne fine jubilæums-dag!!!


Her kan du se alle billeder fra workshoppen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=83]

 

og mere…

Workshop 5/19 – Vanddråber & Splash!

Workshop 5/19 – Vanddråber & Splash!

Der har været flere ønsker fra vores medlemmer om at lege med vand, altså fx fotografering af vanddråber og også ”Splash!”.

Martin havde påtaget sig udfordringen; han opstillede en station til hvert emne.

Teknisk set blev der indsat to ”Pluto Trigger” (www.plutotrigger.com).

På stationen med vanddråberne var der selvfølgelig også den ventil med; Lisbeth lånte klubben sin Elinchrom bærbar flash samt snoot med en almindelig flashtrigger, som kunne bruges af alle typer kameraer.

Man styrer med appén forsinkelsen af udløsningen og størrelsen af vanddråben (og hvis man vil også af den anden og tredje).
Pluto-Triggeren sender så signalerne til ventilen med vanddråberne og også til kameraet. 
Oven på kameraet sidder den flashudløser, som styrer blitzen.

Det var kun muligt at en kunne styre det, men de andre fotografer havde også muligheden for at tage billeder, da man kan sætte lukkertiden jo op til fx 1 sekund; så bliver billedet alligevel sort, men når flashen fyrer inden denne sekund, så har man også vanddråben med.

I øvrigt er det meget vigtigt, at man skal holde flash-ydelsen ret lavt; jo mindre den er, desto mindre er jo også flash-tiden (fx ned til 1/20.000s).
På denne måde kan man fange vanddråben ind – de er nemlig meget hurtigt!

Og det bliver rigtigt spændende, når dråben plasker ned i vandet, dukker ned og kommer op i gen.


Når man kan fange dette øjeblik, så kan man lege med næste skridt og sende den anden dråbe ned så præcist, at den plasker sammen med den første, hvor det ser ud som en paraply. Meget spændende.

På den anden station blev der brugt en laser for at danne en lysstråle (når objektet, fx en terning, er på vejen ned i glasset, så bliver strålen afbrudt, og Pluto-Triggeren sender en signal til kameraet.

Her brugte vi klubbens egen flash samt en snoot. 
Kameraets indstillinger var næsten de samme som på den anden station (1/125s, f8, ISO400).


Denne station var nemmere for medlemmerne, og så kunne man lege med alle mulige genstande.

De fleste medlemmer tog billeder på begge stationer og samlede forskellige erfaringer, mens et par bare blev ved en station og prøvede, indtil de fik deres ønskede skud.

Alt i alt var det en meget velbesøgt og spændende workshop med god stemning og fint samarbejde, hvor alle kunne lære noget nyt.

Vi siger mange tak til Martin igen for sin store indsats!


Her kan du se alle billeder fra workshoppen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=48]

 

og mere…