Foredrag “Langtidseksponering” og RNF-forberedelse

Foredrag “Langtidseksponering” og RNF-forberedelse

Lars A & Lars Bjørn startede aftenen med at et oplæg om ”Langtidseksponering”.
De har arbejdet meget sammen og har øvet og nørdet sig rigtig meget hen over sommeren, og resultaterne var rigtig gode.

Det var et spændende og meget informativt foredrag – man kunne godt fornemme, at de to har øvet sig meget på dette emne, og der blev fortalt meget om deres oplevelser og de viste fif´s, som man kun lærer, når man gør det selv.
Det vigtigste i starten er, at man komponerer billedet (hvad skal være med / ikke være med, hvordan skal skyerne se ud, hvordan skal dybdeskarpheden være osv.), stiller skarpt og skifter derefter til manuel fokus (ellers vil kameraet gerne selv fokusere – og det er næsten umuligt, når man har et eller flere ND-filtre på).

Kameraudstyret er også vigtigt: man skal have et stativ, ND-filter og en mulighed for at skyde med en lang lukkertid (fx en fjernudløser, en app som er forbundet med kameraet osv.).

Der findes også et par apps til at hjælpe, hvor mange stops man skal dreje lukkertiden, så billedet bliver veleksponeret.
Og man skal overveje, hvilket objektiv man gerne vil bruge (fx hvis man har et zoom-objektiv så er det vigtigt, at man ikke bruger de sidste par blændetal, for så bliver billedet mere uskarpt).
Tak for dette spændende foredrag.

Efter pausen var emnet billeder til aflevering til Region Nord konkurrencen “Papir 1”.
Vi opfordrer så mange medlemmer som muligt til at deltage i Region Nord konkurrencerne.
Det er en god mulighed for at få bedømt sine billeder i en større sammenhæng.
Og vi håber, at vi kan holde os i toppen af klubkonkurrencen.
Sidste år blev vi nr. 5 og året før nr. 2.

Vi viste nogle af vores billeder for at få konstruktiv feedback: er de egnede til konkurrencen?
Er der gode råd til forbedringer – belysning, beskæring osv? – og det var som altid en god ide.
Man synes jo selvfølgelig, at ens egne billeder er de bedste og har ikke altid blik for mulige forbedringer.
Vi siger tak for jeres samarbejde.
Det bliver spændende, hvilke placeringer vil opnår denne gang.

Tak for en god klubaften.

Workshop – Online – Håndtering af klubbens sider

Workshop – Online – Håndtering af klubbens sider

14 medlemmer havde taget imod tilbuddet om en online workshop om forskellige funktioner på vores hjemmeside.
Der var enkelte problemer med at få alle med på zoom, og det lykkedes ikke for alle.
Vi startede med lidt socialisering – mange af os havde ikke set hinanden i 2 måneder, heller ikke online.

Martin gennemgik de følgende emner:

  • hvordan er hjemmesiden opbygget og hvordan navigerer man rundt til de forskellige sider
  • hvordan danner man sit password til login, som kræves for at komme ind på medlemszonen og på den interne blog m.v.
  • det nye medlemsgalleri: hvordan er det opbygget med dit personlige galleri og opdeling i kategorier, så man kan se indholdet af disse kategorier på tværs af medlemmer
  • hvordan opretter man et indlæg på den interne blog, og hvordan skriver man en kommentar til et indlæg
  • hvad er ideen med Foto-opgaver – et tilbud om at lade sig udfordre, at få kommentarer fra andre til sine billeder, selv at forholde sig til og kommentere andres billeder.
    Man kan deltage i en eller flere opgaver som man har lyst.

En meget instruktiv aften, hvor de fleste lærte vigtig nyt om vores hjemmeside.

Tak til Martin!

I øvrigt glæder vi os rigtig meget, at vi fik til sidst to nye medlemmer:
velkommen til Lars Bjørn og Svend Erik, vi glæder os at møde jer i “real live”!!!

 

Workshop – Langtidseksponering – Snekkersten Strand og  RNF-aflevering

Workshop – Langtidseksponering – Snekkersten Strand og RNF-aflevering

Denne aften holdt vi ikke så længe ud udenfor ( i forhold til vores sidste aften/nat-tur i København).
Vi mødtes direkte ved Snekkersten Strand klokken 18:30, hvor det allerede var ret mørkt. Og koldt. Og blæsende.
Alligevel var vi 15-18 medlemmer, som kom med stativer, kameraer samt objektiver og pandelamper.
Især det sidste var meget vigtigt – når det er helt mørkt, hjælper det med til at finde alle knapper på ens kamera, grej man har tabt på jorden osv….

Lars A fortalte om langtidseksponering (altså fx, sluk billedstabilisatoren, manuel fokusering, selvudløser til 2 sek. lav ISO osv.), som hjalp nogle medlemmer med at komme i gang med dette spændende emne.

Så skød vi løs, snakkede indimellem (der var jo lukkertider fra 30 sekunder og op til 5 minutter) og prøvede at hygge os (så godt som muligt).

Efter ca. 1 time var de fleste meget gennemkolde, og så gik vi tilbage til vores biler, hvor man kunne aflevere sin papir-serie til RNF´s konkurrence til Lars A.

Mange tak for en fin (men kold) aften.
Det skal vi gentage i hvert fald, når der er mere lys om aftenen og varmere.

Her kan du se alle billeder fra workshoppen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=132]

og mere…

Workshop – Foto-Session

Workshop – Foto-Session

Vi var 16 til at lege med at lave kreative billeder i aften.
Martin havde forberedt 4 spændende ”studier” med forskellige metoder:

  • Studie 1 – ”Shadows” – med 2 til 3 flash, som lægger en skygge på tværs med forskellige farver

  • Studie 2 – ”Projector-Painting” – som lyskilde blev kun brugt projektoren, som lagde billeder med forskellige mønstre på ansigtet

  • Studie 3 – ”Levitation” – med en LED-lampe, hvor der skal laves nogle sjove billeder af personer, som svæver

  • Studie 4 – ”Invisible” – med en LED-lampe, hvor der skal leges med særlige udsnit af personer

Det var ret sjovt og også meget lærerig for alle:
fotograferne fik øvet sig på at have bedre styr på deres kamera, ”modellerne” øvede sig i tålmodighed, og de andre havde hjulpet til.

Hver gruppe skulle aflevere deres bedste par billeder, en ”Making-of” og et gruppebillede.
Det lykkedes for de fleste, selvom nogle havde lavet noget redigeringsarbejde hjemme.
Men vi synes, at resultaterne blev meget fine!

Vi siger tak for en sjov og hyggelig aften!

Inspiration hentet fra

Her kan du se alle billeder fra workshoppen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=127]

og mere…

Workshop – High Key

Workshop – High Key

Før vi kom i gang med vores workshop, var der muligheden at aflevere sine billeder til vores første interne fotokonkurrence i år (digital med frit emne, papir med emnet “Bil/Biler”), og til RNF´s “Papir 2”.
Desuden samlede vi de øvrige billeder ind til “Rediger et billeder”, selvom de fleste allerede havde afleveret via Dropbox.

Vi var over 30 medlemmer i dag, som mødte op til vores foto-workshop “High-Key Fotografering”, som blev gennemført af Lisbeth.



Hun er klubbens mest erfarne fotograf i denne spændende genre.
I starten fortalte Lisbeth om Low-Key fotografering – hvad er det, hvordan gør man det, lyslægning, motiver, udtryk osv.
Low-key billeder er fyldt med skygge og formidler et indtryk af dramatik og mystik.
Meget spændende.



Derefter fortsatte hun med at formidle sin viden om High-Key fotografering.
Her gælder det om at reducere skyggerne meget bevidst, hvilket gør motivet mere drømmeagtigt, luftigt og lystigt.

Efter at Lisbeth havde vist os nogle eksempler på lyslægning og billeder gik hun over til at vise det i praktik.
Selvfølgelig med prof-udstyret med tethering og bærbar, så vi kunne se skridt for skridt, hvordan man bygger billedet op ved at prøve sig frem med lyslægningen.
Det var en rigtig god fremgangsmåde, og så kom vi i gang med de tre forskellige ”Studier”: to med en stor softbox som baggrund, softbox fra siden af samt reflektor; den tredje med en almindelig baggrund, som blev oplyst med to lamper, og to paraply til modellen.

Vi arbejdede godt sammen – nogle var fotografer, nogle var modeller, og nogle hjalp med lyssætning -, og der kom et par ret gode skud ud af det.
I sær med High-Key giver det god mening, hvis man konverterer billedet til sort hvid (så kan man bagefter lege lidt med de gule og røde toner i billedredigeringen for at lave nogle skygger…).



I de sidste 20 minutter var der mulighed for at fremvise nogle af de billeder, som blev taget.
Vi var alle ret tilfredse med resultatet.

Det var meget lærerig for os alle, og vi siger ”Tusind tak Lisbeth” for din gode indsats.

Det kræver meget tid til forberedelse og opsætning af “studier” og også derefter – derfor vil vi gerne gennemføre workshoppen med mere tid også til at øve os i det, især i ”Low Key”.

Her kan du se alle billeder fra workshoppen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=125]

og mere…

Sæsonstart – Forår 2020 & Billedbedømmelse

Sæsonstart – Forår 2020 & Billedbedømmelse

Rigtig mange medlemmer var mødt op i aften, hvor vi kom i gang med vores nye forårs-sæson 2020 og tog vores nye klublokale på Damgården i brug.

Formanden fortalte om faciliteterne, og så var der rundvisning.
Der var meget stor tilfredshed med stedet, som vi helt sikkert får stor fornøjelse af.
En stor gevinst er, at vi får gode opbevaringsmuligheder til vores udstyr.

Lisbeth fik overrakt sin præmie for 2. pladsen i konkurrencen om årets fotograf 2019 – hun var der ikke til juleafslutningen.
Stort tillykke!!!

Enkelte havde bragt billeder med, som de kunne tænke sig at aflevere til RegionNord Foto konkurrencen “Papir 2”, og fik gode råd og tilbagemeldinger fra medlemmerne.

Den sidste del af aftenens program var en øvelse i billedbedømmelse.
Rigtig mange havde taget billeder med, så der var et stort materiale at arbejde med.
Billederne blev opdelt i emner og fordelt til 5 grupper (Makro/dyr, mennesker, street, arkitektur og landskab).
Opgaven var i fællesskab at nå frem til de tre bedste billeder med udgangspunkt i et bedømmelsessystem, som vi har lånt fra Jan Bisbjergs bedømmelse af vores streetbilleder i FK/3-19, og at præsentere resultatet samt begrundelsen, hvorfor netop disse billeder er de bedste.
Det er meget givende at diskutere, hvad hver enkelt værdsætter i et billede.
Alt i alt en rigtig god øvelse, som vi bare kan anbefale!

Tak for en hyggelig og sjov aften i vores nye lokaler.
Det bliver sikkert spændende i fremtiden.

Her kan du se alle billeder fra klubaftenen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=122]

og mere…