Motocross træningsdag

Motocross træningsdag

Onsdag den 05.08.2020 var en træningsdag for Frederiksborg Amts Motoklubbens medlemmer i alle forskellige kategorier.
Et godt sted og tidspunkt til øve sig med at tage fede action-billeder.
Vejret var perfekt – det var overskyet, og det har regnet lidt før, så banen var ikke helt tør (som er godt, når man står på sidelinjen og bliver denne gang ikke så meget støvet til…).

Mellem klokken 16 til 19 kørte man delvist på fuld gas, både til tilskuernes og fotografens glæde.
Der er to måder at tage action-billeder på: enten med en kort lukkertid (fx 1/250 del eller kortere), eller med en lang lukkertid.
Jeg elsker at fotografere med variant 2.
Det kaldes ”Panorering” – det betyder, at man følger objektet med sit kamera for at få en meget sløret baggrund, mens objektet er skarpt – og fx hjul er stadigvæk i bevægelse.
Det lyder nemt, men det er det ikke.
For at kunne tage billeder med langsomt lukkertid, skal man skrue et (helst variabelt) ND-filter foran objektivet.
Jeg har indstillet mit spejlløse kamera, først med min Sigma 56mm/1.4 prime (senere med Sigma 30mm/1.4 prime) til følgende:

  • Program M
  • ISO 100
  • blænde til fx 2.8
  • billedstabilisator fra
  • mekanisk lukker
  • RAW (original størrelse)
  • WB til sol
  • serieoptagelse (hurtig)
  • AF-C (continous autofocus)
  • fokusfelt til spot
  • lysmåling til spot
  • grid til 1/3 dele (for at gøre det nemmere at holde objektet i midten)
  • lukkertid: 1/30s, senere 1/20s (men det er nemmere, når man begynder, at starte med fx 1/60s, når racerne kører forbi med ca. 60km/t)
  • og vigtigt: 2 fulde batterier og to tomme SD-kort!!!

Så skal der findes et godt sted, fx en skarp kurve, hvor racerne bliver nødt til at reducere hastigheden.
Det næste skridt er at øve sig i at dreje sin krop – altså når raceren kommer til det ønskede ”start”-sted (der, hvor man starter med at tage billeder) og suser forbi indtil stedet, hvor man stopper at tage billeder.
Og hvis der er en bakke, så skal man også panorere op og ned.
Som sagt, ikke så nemt.
Så kommer man i gang…

Jeg har været der i ca. 1½ time og skudt ca. 1.800 billeder, mens jeg skiftede position et par gange.
Så kommer man hjem, går direkte i bad (ellers bliver medboerne ikke glade for støvet) og kigger spændt på resultaterne.

Når man starter med at øve sig med panorering, skal man være klar over, at der måske kun er 1 ok billede ud af 100 – næsten alle er bare slørede, ude af fokus eller rystede.
Sådan er det.
Men – alligevel er det mega fedt, når man får et par rigtig coole billeder ud af det.
Og hvis du bliver ved og øver dig mere og mere, så kommer du op på ca. 4-6%…
Her er mine bedste skud:

In the summer time…

In the summer time…

Selvom klubben holder sommerpause betyder det ikke, at vi lægger vores kameraer til side.
Tværtimod!

Ud over de sædvanlige sommerbilleder er der et par medlemmer, som øver sig flittig med langtids-eksponering og makro-fotografi.
Det er to meget spændende emner.
Vi har været på forskellige ture i Nødebo, Liseleje, Nivå Havn osv. – vi fortsætter selvfølgelig (hvis det ikke regner…).

God fornøjelse med vores gallerier!

Lensbaby – bare fantastisk…

Lensbaby – bare fantastisk…

Vil du opleve noget nyt?
Vil du gerne lave anderledes billeder?
Så er objektiver fra LENSBABY måske det perfekte match.

Indtil for 3 uger siden kendte jeg kun navnet og vidste ikke så meget om deres produkter.
Men det ændrede sig, da jeg så et billede af et af vores nye medlemmer, Svend Erik:

Det fascinerede mig fra starten af.
Jeg snakkede med ham og fik lov til at afprøve det.
Lånte en Lensbaby “Velvet 56mm”, som giver et meget blødt billede,


en “Composer Pro II” (som er en adapter til at koble kamerahuset til de små Lensbaby-objektiver; den kan man dreje og vippe i forskellige retninger), to objektiver “Edge 50mm” og “Edge 35mm” (hvor man kan vælge fokusfladen over hele billedet) og to makroringe.

Jeg kørte ind til København for at afprøve dem til street-fotografering.
Det var både sjovt, men også meget udfordrende.
Alle disse linser skal fokusseres manuelt.
Det var ret svært i starten at få mennesker skarpet.
Selvom mit kamera har “Focus Peaking” (alle skarpe kanter bliver vist i en farve), tog det sin tid, inden billederne blev bedre.
Man skal vænne sig til deres specielle effekter:
det “Velvet” laver er et meget blødt billede; når man fotograferer med den største blændeåbning (1.6), så får man ikke et skarpt billede.
Det bliver bedre, når man drejer i retning 5.6 osv. På blænde 16 er effekten væk, og det virker lige som et almindelig objektiv.
Spændende i hvert fald.

Så skiftede jeg til “Edge” objektiver, som skal sættes ind i adapteren “Composer Pro II”.
Det var endnu mere udfordrende, fordi så skal man beslutte sig, hvilken del af billedet, som skal være skarpt fra kant til kant.
Objekter i bevægelse kunne jeg kun mestre, hvis det var det samme sted – eller hvis de stod helt stille.
Meget interessant i hvert fald, man kunne lege timevis med dem.
Sidste del var makro-fotografering: jeg brugte “Velvet”-objektivet en del igen, og også adapteren med et “Double Glas”-objektiv, som giver et skarpt billede i midten, men bliver mere og mere sløret udadtil.
Blænden indstilles ved at man sætter nogle sorte skiver med hul ind i.


Det var en stor fornøjelse for mig at fotografere blomster og andre planter; man fokuserer, drejer adapteren indtil man har fundet en god komposition, og bang!
Jeg er i hvert fald meget tilfreds med mine resultater, selvom det sikkert kræver mere tid for at gå i dybden, hvad jeg i hvert fald gerne vil gøre.

Jeg kan meget anbefale at kigge nærmere på Lensbaby-objektiver!!!

 

Her kan du få lidt mere information:

God fornøjelse med mine billeder (jpg´s direkte fra kameraet, ikke redigeret, bare tilpasset til størrelsen)!!!

Fotokursus med Morten Hilmer

Fotokursus med Morten Hilmer

Der skal ske noget mere med ’det fotografering’, havde jeg længe tænkt.
Derfor meldte jeg mig for nylig ind i fotoklubben, deltog i det seneste minimaraton, og i weekenden 12-14 juni tog på fotokursus i makro- og landskabsfotografering.

Gennem et stykke tid har jeg nydt naturfotograf Morten Hilmers Youtube videoer, hans fantastiske billeder og hans ideer om naturfotografering.

Da Morten annoncerede kurset i makro- og landskabsfotografering slog jeg til.
Nu skal det være!
Og hvilken nydelse det var!
Stedet, Rebild Bakker og Rold Skov var mit første, men absolut ikke sidste, besøg.
Som fotosted byder området på fantastiske muligheder, og som naturområde er det uovertruffet.

Vi var 9 deltagere, plus Morten og hans assistent Simon Vammen.
I bedste safari stil var programmet tilrettelagt med fotografering sen eftermiddag og tidlig morgen – de to tidspunkter med det blødeste og fotomæssigt mest interessante lys.
Efter introduktion kl 17 fredag var det afsted i deltagernes biler til indfangning aftenlyset.

Lørdag og søndag morgen klokken 04.15 var der afgang til ’blå time’ – morgenstemning og morgenlys ved henholdsvis en å og i troldeskoven.
Efter morgenmad var der teori, hvor i alt tre billeder fra hver deltager blev gennemgået, herunder den billedopgave vi også fik.
Fokus var på komposition, linjer og eksponering.
Kurset var meget givende i indenfor alle områder.
For mig var det især billedkomposition, kamerafunktioner og –indstillinger jeg havde godt udbytte af.

Morten og Simon er imminente lærere. Konstant cirkulerede de rundt mellem deltagerne og i en konstruktiv, positiv kritisk ånd hjalp de med råd og ideer; ”Hvad er det, du vil fortælle”, ”hvordan” osv.

Kursets ramme var Rebild Vandrerhjem med individuelle værelser og god forplejning.
Vil jeg afsted igen – helt klart ja!
Kurset var godt arrangeret, meget lærerigt og sjovt.

(Svend Erik Ladefoged)

Hubertusjagt 2019

Hubertusjagt 2019

Søndag d. 3 november var der Hubertusjagt i Dyrehaven.
Længe har jeg drømt om billeder af heste i spring, med rytter i flotte røde jakker og hvide bukser.

Jeg var allerede på min plads ved Magasindammen kl 9:30.
Så jeg fik mig en plads aller forrest, der stod jeg så tæt på dammen at jeg bare kunne strække mit ene ben og røre vandet. Først stod jeg alene, men hurtigt støtte der flere til.
Længe stod jeg ved siden af en mand med et endnu større kamera end mig, vi fik os en lille sluddere om rytterne og vores venten på dem.

I løbet af den første time kom der mange, og den sidste halve time inde rytterne kom var der stuvende fyldt med mennesker. Rundt om dammen stod der mennesker, op af bakken til Eremitage slottet stod der mennesker tæt sammen.
På trods af vejrprofeterne havde lovet regn, kom der ikke en dråbe, så min plastikpose og elastikker, som var hjemmelavet regnfrakke til mit kamera, fik jeg ikke brug for.

Kl 11:38 sprang de første rytter over bommen og ned i Magasindammen. Ingen rytter faldt af deres hest og ned i dammen. Det tog ca 8 minutter for 100 ryttere at springe gennem Magasindammen, men det hele værd, jeg fik mine billeder og var glad og tilfreds.
(Kira)

Her kan du se alle billeder fra eventen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=107] 

og mere…

Hubertusjagt 2018

Hubertusjagt 2018

Søndag d. 4 November mødtes Lisbeth og jeg (Martin) i Dyrehaven til den årlige ”Hubertusjagt”.

Vi kom i god tid og fik en rigtig god plads ved nr 15 (”Udspring ved sandskredet”). Dette sted kan virkelig godt anbefales.
Rytterne springer over en træstamme på toppen af bakken og derefter løber de ned af en stejl skråning med fuld fart på.
Det vil lige at man både kan få billeder af spring – samt panorere.


Vi kom ca 1 time før rytterne hvorved vi fik en plads i første række.
Det var en god strategi, da der kom flere og flere tilskuere og til sidst må der have været flere tusind mennesker.
Der var mennesker overalt!
Så kom hestene – og selvom der var ca. 130 ryttere, så gik det meget hurtigt.

Vi skyd løs og prøvede at fange så mange af dem, som vi kunne.

Lisbeth fotograferede med hendes 24-70mm, mens jeg havde min 30mm på (svarer til 45mm FullFormat).
I forhold til sidste gang jeg har været med (2016) var afspærring rykket lidt væk fra rytterne og derfor havde det været bedre hvis jeg havde brugt mit 60mm objektiv (som svarer til 90mm FullFormat) – så blev jeg derefter nødt til at beskære meget … men pyt med det.


Efter ca. 3-4 minutter var det hele forbi – jeg havde følelsen, at der havde været flere ryttere for to år siden, da jeg sidst var der.

Så gik vi tilbage til målet nr. 20 (”Gran Hurdle”), hvor der var allerede masser af mennesker.
Vi stod derfor meget langt væk, og fik desværre ikke de typiske skud, hvor de hopper in i vandet; men pyt med det (igen).

Vi fik i hvert fald et par gode billeder ud af det.

Tak for en fin formiddag!!!

Her kan du se et par billeder fra eventet:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=19]

og mere…