Mini-konkurrencer

Mini-konkurrencer

Mens Danmark og foreningslivet har været lukket ned på grund af coronavirusset, har Fotoklubben Kronborg ikke ligget på den lade side med hensyn til at få vores medlemmer til at være aktive med kameraet.

Straks efter vi blev lukket ned, iværksatte bestyrelsen en minikonkurrence, hvor medlemmerne fik et emne, de skulle tage billeder af. Hvert medlem måtte indsende ét billede.

Konceptet var, at vinderen af konkurrencen fik til opgave at vælge det næste emne og finde en vinder af de indsendte billeder af det valgte emne.
Vinderen skulle ikke være alene om at vælge det bedste billede af det nye emne, men skulle finde et andet medlem at bedømme billederne sammen med.

 

1. konkurrence: “Dagens vejr”


Vinder: Birgit Olsen

“Billedet af Kronborg og Helsíngør by, taget fra Øresund, blev valgt, fordi det på overbevisende måde viser vejret, som det ofte tager sig ud i maj måned.
Flotte godtvejrs-skyer med et stænk af blå himmel.
Den lave horisont forstærker fokusset på skyerne.”

 

2. konkurrence: “Farveglæde”


Vinder: Lars Andreassen

“Det er et enkelt og rigtig godt komponeret billede i farver, der harmonerer fint.
De lidt mørkere baggrundsfarver giver biledet en flot dybde.”

 

3. konkurrence: “Detaljer”


Vinder: Lars Bjørn Andersen

“Teknisk perfekt – skarphed over hele bien, og de tre tæger, der sidder i nakken af den, fortæller en god historie.
Harmoniske farver og utrolig fine detaljer.”

 

4. konkurrence: “Helt ny”


Vinder: Dani Daniella Håkansson

“Her vises et billede med mennesker, der viser en helt ny start på en ny del af livet.
Her vises der også en stor glæde, og vi kan næsten gætte os til hvilken ændring der vil komme de næste dage, måneder og år.”

 

Konkurrencen, hvor ca. 12 medlemmer har deltaget pr. gang, holder stille hen over sommeren, og bestyrelsen tager derefter stilling til, om det er en konkurrence, der skal fortsætte til efteråret.

Bedømmelse MiniMaraton Ekstra 2020

Bedømmelse MiniMaraton Ekstra 2020

Den 30.5.2020 afholdt vi vores “MiniMaraton Ekstra”, som bestyrelsen tilbød vores medlemmer i Corona-tiden.

Der deltog 13 fotografer og tilbragte en spændende dag i Helsingør-området.

Formanden Steen og sekretæren Ib stod som dommer for denne fine øvelse, og så blev de følgende vindere samt kommentarer nævnt:

 

1. emne: “Rustent”
Vinder: Henrik Frandsen
“Masser af rust, fin skarphed og gode farver”

2. plads fik Hanne Jørgensen: “Flot profil af tandhjulet mod væggen. Fin rust.”
3. plads gik til Leif Andersen: “En stor flot klump rust mod en dejlig blå himmel”

2. emne: “Plastik”
Vinder: Dani Håkansson
“Fine linjer og en flot gul farve – det vinder med en person i billedet.”

2. plads fik Henrik Frandsen: “Sjovt motiv for en fotograf! God baggrundssløring. Gode farver.”
3. plads gik til Leif Andersen: “Fine ænder der prøver at “svømme” op ad plastikfisken. Godt med noget himmel som baggrund”

3. emne: “Insekter”
Vinder: Jørgen Nielsen
“Flot insekt, godt komponeret, fine, sarte grønne farver”

2. plads fik Klaus Helmer: “Stor flot flue.”
3. plads gik til Monica Mahona: “Flot skarphed lige igennem insektets kropslinje”

4. emne: “Striber”
Vinder: Henrik Frandsen
“Sjovt motiv, flotte farver og gode striber. Man bliver i godt humør”


2. plads fik Kasper Zeij: “Flot perspektiv, man bliver draget ind i det slørede felt. Godt udført”
3. plads gik til Svend Erik Ladefoged: “Godt set med skyggerne, der danner et fint grafisk mønster”

5. emne: “Fugleperspektiv”
Vinder: Leif Andersen
“Den diagonale linje fungerer fint – et ægte ovenfra billede”

2. plads fik Dani Håkansson: “Godt fanget med hunden der kigger op på fotografen – måske kunne vi have undværet fotografens fødder!!”
3. plads gik til Birgit Olsen: “Hyggeligt motiv – selvom øllet er drukket!!”

6. emne: “I centrum”
Vinder: Henrik Frandsen
“God ide at tænke på byens centrum. Fint perspektiv, sjove flyvende figurer – hvad er det?”

2. plads fik Leif Andersen: “Flot blomstermotiv, fine farver, god skarphed, fin beskæring”
3. plads gik til Martin Schaffer: “Flot komponeret, meget enkelt grafisk udtryk – god model!!”

Samlet vinder blev:
Henrik Frandsen.


Tillykke!!!!

 

MiniMaraton Ekstra 2020

MiniMaraton Ekstra 2020

Sidste gang, til vores første MiniMaraton i år, var stor tilfredshed blandt deltagerne over at komme ud at fotografere.
Da corona-situationen stadig forhindrer at vi kan genoptage vores planlagte aktiviteter , havde bestyrelsen besluttet at tilbyde en ekstra MiniMaraton til medlemmerne.

Og den gennemførte vi så i dag.
Betingelser var denne gang, at alle billeder skal tages i Helsingørområdet.
Vi fik allerede tildelt vores deltagernummer et par dage tidligere, og så var deltagerne igen opfordret til at finde et godt motiv med deres nummer på, som er altid det første billede til MiniMaratonen.

Kvart i klokken 10 fik alle deltager en sms fra formanden Steen med de følgende emner:
1. ”Rust/Rustent”
2. ”Plastik”
3. ”Insekt/Insekter”
4. ”Striber”
5. ”Fugleperspektiv”
6. ”I centrum”

En del mødtes foran Kulturværftet klokken 10, hvorefter vi delte os i mindre grupper og kom i gang med at finde spændende motiver i området.

Klokken 12 satte et par medlemmer sig sammen for at spise frokost ved ”Streetfood Helsingør” (selvfølgelig med afstand).

Efter at vi var mætte gik vi videre med opgaven og sluttede senest klokken 15:00.

Det sidste skridt var at tage hjem, gennemse sine billeder og uploade dem via Dropbox.

Bedømmelse FK 3/20

Bedømmelse FK 3/20

Også i denne konkurrence havde vi på grund af corona situationen kun afleveret billeder digitalt, og bedømmelsen var derfor også skriftlig.

Dommeren var Finn Regil / Frederikssund Fotoklub.

Tak for dine gode kommentarer til billederne.

I serier (29 deltagere) var vinderne:

1. plads Jørgen Nielsen
“Utrolig flot serie, godt fanget og i øvrigt en meget fin efterbehandling, men ellers er jeg stum, for det kan absolut ikke gøres bedre.”

2. plads Kira Thielke
“Dejligt med lidt humor, som tidligere hundeejer, kan man læse hundens mimik. Det er en meget fin serie, rigtig flot udført.”

3. plads Ib Haurum
“Herlig serie, jeg vidste ikke, at man kunne drikke vand på så mange måder, meget fint set og med rigtig komposition, men jeg ville ønske, at de alle var ens beskåret.”

Spændende at se den store iderigdom i den svære disciplin serier!!

I fast emne “Forår” (34 deltagere) var vinderne:

1. plads Klaus Helmer
“Så er der dømt stemning, dette kan vi alle genkende, ud så snart muligheden byder sig.
Godt fanget med månen bag slørskyer, og med den sidste aftensol.”

2. Plads Monica Mahona
“Superlækker komposition, flot forløb, god indramning, flotte farver og det helt rigtige lys.
Vi mangler bare lige den sidste gave: At der kommer et damplokomotiv i mod os.”

3. plads Jørgen Nielsen
“Vi kunne vel alle ønske at have nogle ekstra hænder, når det hele skal klares. Dette er meget flot illustreret med en flot trippelexponering, og det er lavet til UG med kryds og slange.”

Et stort tillykke til vinderne.

Bedømmelse MiniMaraton 1/20

Bedømmelse MiniMaraton 1/20

Da alt stadig væk er lukket og vi ikke må se hinanden i fællesskab, blev vi nødt til at udlade klubaftenen med bedømmelsen.
Så fik vores billedsekretær Lars A bedømmelsen i skriftlig form fra dommeren Rene Skaaning Nørager / Momento, som blev lagt ud på vores interne blog for at informere medlemmerne.

Vi fik af dommeren en meget fin vurdering, hvor han skrev en kommentar til de bedste 5 pladser i hvert emne.
Det er meget dejligt, for så kan vi lære og forstå, hvorfor netop disse billeder er i top.

Her er resultatet – de bedste tre pladser i hvert emne:

1. emne: “Blad/blade”
Vinder: Martin Schaffer
“Enkelt og sart og brutalt på samme tid. Naturen skal nok finde vej gennem menneskets
verden. Flot komposition!”

2. plads fik Valdemar Klauber: “Simpelt, enkelt og sart. Tonerne står flot og lækkert.”
3. plads gik til Lars Andreassen: “Igen en der tænker ud af boksen, forstået ved at lægge et fotomagasin i en bunke
blade. Kreativt og flot.”

 

2. emne: “Skæv”
Vinder: Niels Jessen
“De skæve linjer i fliserne går fint i harmoni med de skæve cykler i stativet som samtidig går i
endnu bedre harmoni med de skæve linjer i mursten. Det er godt set og tænkt ud fra kategorien.”

2. plads fik Klaus Helmer: “En dørhammer som sidder skævt på dør, ses normalt som almindeligt slitage. Farver og komponering gør at billedet bliver spændende”
3. plads gik til Ole Nicolaisen: “De skæve vinkler ind igennem skaber uhygge. Det er dramatisk og samtidig en helt
almindelig jævn hverdag.”

 

3. emne: “Flydende”
Vinder: Lars Andreassen
” Bladet der flyder i det sorte vand kommer til at ligne i vandmand. Samtidig med at den
er rammet godt ind af træstammen i vandet gør at det er sart og brutalt på samme tid. Jeg tænker at et
billede som dette fortjener et komme op og hænge i et stort print!”

2. plads fik Martin Schaffer: “Et billede som ved første øjekast virker mærkeligt. Den hvide flade- hvad er det? Taget
af et tog der kommer kørende i høj fart. Det er godt tænkt ift emnet. “

3. plads gik til Birgitte Jørgensen: “: Fint billede af bøje. Kompositorisk er den lige i midten, som for nogle ville virke helt
forkert. “

 

4. emne: “Spejling”
Vinder: Stephan Jensen
“Sivene der spejler sig i vandet giver et grafisk udtryk, dejligt at autor er gået S/H. Helt
klart også et billede der fortjener at komme op i stort print.”

2. plads fik Valdemar Klauber: “: Spejling i sidespejl gør at billedet bliver spændende og seværdigt. På mange måder et
almindeligt kedeligt billede fra et hverdagsliv i havnen.”

3. plads gik til Monica Mahona: “Det røde torv der spejler sig i vandet giver an grafisk stoflighed der gør det spændene.”

 

5. emne: “Kurve/kurver”
Vinder: Ib Haurum
“Armlænet i afskallet blå farve op imod den rolige baggrund i samme nuancer gør billedet flot
at se på. Her også et billede der ville gøre sig godt i stort print.”

2. plads fik Viggo Pedersen: “Et simpelt billede af kattehale der danner en fin kurve.”
3. plads gik til Monica Mahona : “Fint med lyset der giver lyset på jorden fra træet og bænken der står kurvet igennem
billedet.”

 

6. emne: “Gråtoner”
Vinder: Stephan Jensen
“Svampe der vokser på træer har overtaget træet. Der er mange små fine nuancer man
kan gå på opdagelse i.”

2. plads fik Klaus Helmer: “Søens fugle kan finde ud af at være sammen, hver for sig – i disse coronatider. Ingen fugle
– intet billede, en sød lille historie : )”

3. plads gik til Lars Andreassen: “Mange flotte detaljer i stammens bark, på min skærm står barken lidt lyst. På trods af
manglende farver i billedet kan jeg mærke foråret i luften.”

 

Samlet vinder blev:
Lars Andreassen.


Tillykke!!!!

 

Bedømmelse FK 2/20

Bedømmelse FK 2/20

Den 16. april skulle vi have bedømmelse af vores konkurrence FK 2/20.

På grund af corona situationen kunne vi ikke være sammen til bedømmelsen.
Derfor har vi fået dommerens bedømmelse skriftligt.

Vi havde det faste emne med “Firkant(er)” og et frit emne.
Begge konkurrencer var afleveret digitalt.
Der var dejligt mange, som deltog i konkurrencen: 36 billeder til “Firkant(er)” og 29 billeder til frit emne.
Og der var mange rigtig gode billeder, så det har været en svær opgave for dommeren.

 

Dommeren var Birgit Dalby Pedersen fra Ølstykke Fotoklub.
Hun har givet nogle meget grundige og fine skriftlige bedømmelser af vores billeder.
Tak til hende for det.

Resultatet blev:

“Firkant(er)”:

1. plads Kira Thielke
2. pads Valdemar Klauber
3. plads Kasper Zeij

Frit emne:

1. plads Klaus Helmer
2. plads Lars Andreassen
3. plads Lisbeth Bech

Et meget stort tillykke til jer alle.