Foredrag 4/19 – Stilleben og Billedaften

Foredrag 4/19 – Stilleben og Billedaften

Oprindeligt var det planlagt, at vi skulle høre et foredrag om ”Stilleben”, som er det faste emne til vores kommende fotokonkurrence (FK 5/19).
Desværre kunne vi ikke finde en foredragsholder til emnet.
Men så sprang Ib heldigvis til (det er altid så godt, når vores klubmedlemmer tager initiativet) og viste forskellige billeder, som fx malere og fotografer i hele verden, har lavet indenfor dette spændende emne.
Ib viste os eksempler på de forskellige typer af kompositioner, emner på billederne, og de mange muligheder, som findes.
Meget spændende.
Det kræver i hvert fald en ordentlig portion kreativitet at lave et interessant billede, som adskiller sig fra de andre.
Så bliver man allerede nu nysgerrig efter, hvordan vores medlemmer vil løse opgaven.


Derefter fortalte / viste Valdemar et par af sine billeder, hvor han viste os, hvordan forskellige programmer (fx Affinity, Photoshop,Aurora og Zerene Stacker) kan behandle billeder i focusstacking, så vi kunne se, hvilke der egner sig til behandling af denne slags billeder og hvilke ikke.

Efter en kort pause fortsatte vi med at vise vores billeder, som var et stort ønske fra sidste klubaften.
Det gjorde vi selvfølgelig meget gerne.

Hold da op, der var nogle rigtig gode billeder med.
Her er nogle eksempler:

  • vores nye medlem, Johnny eksempelvis, viste rigtig fine aften/nat billeder, og også med aftenstemning ved stranden; rigtig flot!
  • så fortsatte Kinne med at vise sine billeder af særlige og visne/tørrede blomster i meget simpele opstillinger, men meget smukt og fascinerende
  • Monica er jo vores nørd med kunstfotografi – det er så dejligt at se hver gang hun viser billeder, at der sker store fremskridt – man bliver rigtig eftertænksom når man betragter billederne i dybden
  • Niels Jessen, vores nye/gamle medlem, viste den fotobog, han har lavet som en portfolio af sine billeder – spændende
  • Niels Maigaard viste mange flotte portrætbilleder
  • og Ib viste sine første forsøg med ICM (Intentional Camera Movement), hvor man kan lave nogle helt anderledes fotos – spændende

Så sagde vi til sidst ”Tak for i aften”.

Her kan du se alle billeder fra klubaftenen:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=89]

 

og mere…

Foredrag 3/19 – “Makro-fotografering”

Foredrag 3/19 – “Makro-fotografering”

Makrofotografering – et meget spændende emne.
Med dette emne dykker vi dybere ned i en helt ny verden.

Derfor havde vi inviteret de to specialister på området fra vores venskabsklub ”Helsingborgs Fotoklubb” for at fortælle og vise os, hvordan de laver deres rigtig gode billeder.


Først begyndte Kai Jörgensen med at vise hvilket grej han benytter (fx makroobjektiv, forstørrelses-lense og omvendtringe), fulgt af forskellige belysningskilder (fx flash, ring-flash, ”Mickey Mouse”-leds og også led-lommelygte).

Det er vigtigt at sørge for en god belysning – især når man arbejder meget tæt på jorden.
Så viste han os nogle af sine bedste billeder af insekter – og man kan godt se, hvor fantastisk denne lille verden er med alle sine farver, former på verdens små skabninger.

Efter en kort pause fortsatte Inge Johnsson med sine meget specielle og kunstagtige billeder.

Han er helt vild med blomster og viste os flere måder på, hvordan man kan skabe rigtig gode og usædvanlige fotos, fx med at sætte en plexi-glasplade med små vanddråber på foran motivet.
En anden måde er at fotografere med åben blænde (fx 2.8), så bliver for- og baggrunden sløret og blomsten kommer fint frem.
Meget imponerende.

Makrofotografering kræver desuden en meget stor tålmodighed og at man skal tage sig god tid til dette.
Det vil vi i hvert fald forsøge på vores kommende fototur til ”Räfshalen” i Sverige sammen med Svenskerne den 25.5.

Vi ser frem til det!
Tak for en meget lærerig aften.

Her kan du se alle billeder fra foredraget:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=84]

 

og mere…

Foredrag 2/19 – “Street-fotografering”

Foredrag 2/19 – “Street-fotografering”

Vores 2. foredrag i år var dedikeret til emnet ”Street-fotografering”.
Derfor havde vi inviteret Jan Bisbjerg til at inspirere os om denne spændende genre.

Det er aftalt med Jan, at han er dommer på vores billeder til FK3/19 med fast emne Street.
Det kommer til at foregå “på distancen”, da han befinder sig et eller andet sted i udlandet, når vi skal have bedømmelse.
Det bliver med en video eller måske live-streaming.

Som indledning til sit indlæg havde han tilbudt at ”bedømme” et par af vores billeder til emnet ”Street”, og der blev afleveret 15 digitale billeder af nogle medlemmerne.

Så begyndte han sit foredrag med at fortælle lidt om sin historie, og hvor længe han har taget billeder af mennesker i hverdagslivet.
Det var sjovt og spændende at høre om.


Efter præsentationen af de 4 forskellige vurderings-kriterier (gennemslagskraft, originalitet, teknisk kvalitet og subjektiv opfattelse) viste han de indleverede billeder og fortalte, hvad han syntes om dem – og vi kunne godt følge med og forstå hans begrundelser.
De tre bedste pladser gik til:
1. Martin Schaffer
2. Monica Mahona
3. Bodil Hvalsø
Tillykke til de tre!!!

Efter en pause fortsatte han med at fortælle om sin tilgang til street fotografering og illustrerede det med at vise et par af sine projekter (fx ”Christiana”, “Carnaby Street”) og så kom vi selvfølgelig også til emnet ”GDPR”.

Det som vi kunne lære af hans holdning er, at man altid skal møde menneskene med respekt og nysgerrighed; være ærlig og åben, så får man fra de fleste et ”OK” til at fotografere dem (hvis man modsat bare sniger rundt og skjuler sig, så virker det jo mere end betænkeligt…).

Det var i hvert fald et rigtigt godt foredrag, som vi nød rigtig meget – mange tak til dig, Jan!

Her kan du se alle billeder fra foredraget:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=47]

 

og mere…

Sæsonstart – Forår 2019 & Foredrag 1/19 – “Stjerne-fotografering”

Sæsonstart – Forår 2019 & Foredrag 1/19 – “Stjerne-fotografering”

”Havde I alle en god jul – og tog masser af billeder?”
Med disse ord åbnede formanden Steen forårssæsonen i fotoklubben.
Endelig – efter 4 ugers pause mødtes vi igen!
Der kom mange medlemmer, også Sven, vores ny medlem – hjertelig velkommen!


Bestyrelsen bad vores medlem Valdemar, som i øjeblikket er helt vild med stjerne- og astrofotografering, om at dele sin viden med os.
Det blev et meget spændende og praksisorienteret foredrag – altså, hvor man får viden om det hele.
I starten viste han os et par fine skud og forklarede, hvordan og hvor han tog billederne.Så kom han mere og mere i dybden og viste nøjagtigt, hvordan man skal stille skarpt (med hjælp af DOF), lukkertiden (”500er –reglen” – maks. lukkertiden i sekunder er 500/brændvidde, når man vil fotografere stjerner uden bevægelse), ISO og brændvidden.
Men der skal selvfølgelig også tales om stativer, billedstabilisering på objektiver (skal slås fra), apps, hvad man kan gøre imod dug (fx hold objektivet varmt), LED-headlight, varmt tøj, mad og varme drikkevarer osv.
Som sagt, helt komplet.
Til sidst viste Valdemar 2 korte videoer han har lavet: en med en 4 timers timelaps, hvor ca. hvert 20 sekund blev taget et billede, og en hvor han tog enkelte billeder, som han sat sammen i LR derefter.
Det var ret imponerende at kunne se, hvordan jorden drejer sig i rummet.
Man vil gerne se mere af den slags…

Mange tak Valdemar – det var rigtig omfattende gennemtænkt og meget godt præsenteret!!!


Derefter viste Martin den aktuelle status for vores nye hjemmeside, og så talte vi sammen vedr. den nye medlemsgalleri, som vil forgå i forskellige kategorier.
Det bliver sikkert spændende.

Så sagde vi til sidst ”Tak for en fin aften”.

Her kan du se alle billeder fra foredraget:

[justified_image_grid preset=2 thumbs_spacing=5 row_height=150 link_title_field=off img_alt_field=off download_link=no caption=off mobile_caption=off lightbox=colorbox mobile_lightbox=photoswipe lightbox_max_size=et-pb-portfolio-image-single max_rows=1 ng_gallery=21]

 

og mere…