Foredrag med Per Valentin

Foredrag med Per Valentin

“Kan man købe et billedsprog?” var emnet for Per Valentins indlæg i aften.

Vi har tidligere fået en smagsprøve på Pers billeder, da han fortalte om Dansk Selskab for Fotografi, så forventningerne til aftenen var store, her hvor vi skulle koncentrere os om, hvordan man laver gode billeder.
Og vores forventninger blev absolut indfriet – der var tale om et meget omfattende og inspirerende indlæg, som blev leveret med stor energi.

Det hurtige svar på titlen på aftenen er: Det kan man ikke ! – det må man selv skabe !

Men inden vi nåede frem til den konklusion, fik vi en meget grundig gennemgang af optagelse, komposition og redigering.
Som Per siger:
“Fotografi er indtryk/motiv, der ved hjælp af handlinger og teknologi bliver til et billede”

Per viste en række forløb af billedredigeringer, hvor vi fik vist de enkelte trin i Photoshop – meget illustrativt og lærerigt. Han arbejder meget med lyset og kontrasterne både farvekontraster og s/h kontraster i billederne.
Et gennemgående træk er, at de fleste af hans billeder er komponerede/sammensatte billeder.
Han slog et kraftigt slag for at bruge “History-brush” i Photoshop.

Overordnet skal man være opmærksom på de tre F’er, når man vurderer det endelige resultat.
Billedet skal Fange, Fængsle og Forundre (det kan man få udfoldet over 500 sider i Rudi Hass: Se her – Ibs kommentar)

Derefter så vi en række billeder fra forskellige af Pers projekter, bl.a Faces of Peru, Cuba billeder.
Og et par eksempler fra Pers arbejde som Art Director på at skabe billedserier, der illustrerer en virksomheds dna.

Til slut viste Per en hurtigredigering af nogle af medlemmerns billeder, som han havde fået tilsendt på forhånd.
Meget lærerigt og spændende at se, hvordan de helt tydeligt blev til Per Valentin billeder.

Altsammen meget overbevisende og inspirerende.
Tak til Per for en meget spændende og udfordrende aften.

Foredrag om komposition

Foredrag om komposition

Aftenen startede med, at Lars A præsenterede to fotografer inden for Fine Art Photography – her med en afgrænsning til s/h og langtidseksponering.
Fine Art omfatter jo også mange andre udtryksmåder.
George Digalakis er græker. Vi så en del af hans billede fra Island – med reference til steder, som en gruppe fra fotoklubben besøgte i efteråret 2021. Hans udtryk er minimalistisk og han laver ofte kvadratiske billeder.
Vassilis Tangoulis er også græker. Der er ofte personer eller andre elementer indsat i hans billeder. Lars viste også nogle af hans billeder i farver.
Tak til Lars for at vise os nogle meget flotte billeder.

Derefter gik vi over til aftenens hovedindlæg: Christian holdt et oplæg om komposition med udgangspunkt i sine egne billeder.
Han kom i klubben for ca. 3 år siden som nybegynder, og han har udviklet sig godt siden da.
I starten prøvede han forskellige genrer ud men det viste sig, at han allerbedst kan lide fx stilleben, arkitektur og landskab.
Nu til foredraget havde han grupperet billederne i nogle temaer: Landskaber, arkitektur, i byen, stilleben og forskelligt.

Christian var rigtig god til at reflektere over, hvilke kompositionselementer, der virkede i det enkelte billede.
Han gør sig umage med at få kompositionen på plads i selve optagelsen, men nogle gange er der alligevel behov for at beskære billedet efterfølgende.
Og nogle gange er det først efterfølgende, at han kan se, at der er kommet en vellykket komposition ud af billedet.

Men jo mere bevidst man er om kompositionen, når man tager sine billeder, jo større er sandsynligheden for, at man lige får flyttet sig eller rettet kameraet i den rette vinkel, så man får den gode komposition i kassen med det samme.
Mens vi kiggede på Christians billeder, fortælte han, hvor det blev taget, hvilke tanker han havde at tage netop dette synsvinkel, og på hvilke elementer han lægde mærk til. Både spændende og underholdsom.

En stor tak til Christian for at dele sine billeder og overvejelser med os – det var meget nyttigt.
Så flot at se billeder fra et af vores medlemmer – det bør vi gøre oftere.

Foredrag om RNF

Foredrag om RNF

Vi havde besøg af Peder Brødsted Pedersen, som sidste år blev formand for RNF – Region Nord Foto.
Peder er også formand for Halsnæs Fotoklub.

Som ny formand er det Peders ønske at få gang i flere aktiviteter på tværs af klubberne.
Der er allerede etableret to interessegrupper: en analog gruppe og en action gruppe, som Martin er initiativtager og tovholder for.
Begge grupper har ca. 15-20 deltagere og er kommet godt i gang.
Hvis man er interesseret i at etablere en interessegruppe, skriver man til formanden med en beskrivelse af ideen, hvorefter bestyrelsen tager stilling til forslaget.

RNF er meget interesseret i at få kontakt til unge mennesker for at gøre dem interesserede i at fotografere i klubregi.
Der er kontakt til en ung kvinde, som forhåbentlig kan blive en nøgleperson i initiativet.

Derefter viste Peder nogle af sine billeder, og begyndte med en række meget fascinerende billeder af de tomme gader i København under coronanedlukningerne.
Vi fik fortalt til næsten hvert billede en lille historie, så vi godt kunne følge og føle med, hvad han udtrykte i sine billeder.

Derefter fulgte billeder i mange forskellige genrer: Arkitektur, dobbelteksponeringer med Fuji Insta kamera, landskaber, portrætter og nude art.
En del af billederne er med flere lag og er mere i retning kunst, lige som Josephine Ernst plejer at gøre (han arbejder nogen gange sammen med hende).
Der var forskellige genrer og stilarter, hvor vi blev meget inspireret af.
Nogle af Peders billeder blev også antaget eller fik en fin placering i “Den Nationale”.

Tak til Peder for en meget fin aften.

Foredrag – Bryllupsfotografering

Foredrag – Bryllupsfotografering

Jakob Kjøller var inviteret til at fortælle om bryllupsfotografering i aften: for nogen måske en noget specialiseret emne.
Da bryllupsfotografering kun er et mindre hjørne af Jacobs fotografiske aktiviteter, var han god til at give sine råd om bryllupsfotografering, så de kunne perspektiveres til andre genrer.

Derfor startede Jakob også med at præsentere sig selv som fotograf – aktiviteter, foto-essays, interesseområder, sit syn på fotografering.
Og en del om, hvor han finder sin inspiration.
Der blev vedlagt en liste med links.

Jakobs bryllupsforretning er placeret på en særlig hjemmeside www.aeonart.co

Bryllupsfotografering er big business i andre dele af Europa, men ikke i Danmark, hvor de fleste som fotograferer bryllupper, laver meget andet.
Han fortalte om et par store professionelle bryllupsfotografer:
– Sandra Aaberg https://sandraabergweddings.com
– Frøydis Geithus https://www.instagram.com/froydisgeithus/

Derefter gennemgik han hele forløbet i en bryllupssag: fra kontakt til aftaler og forløbet på dagen og levering af billeder.
Det var krydret og illustreret med mange fine billeder og meget konkrete tips.
Tak til Jakob for en meget engageret og inspirerende aften!

Vi afleverede også billeder til RNF papir 2, hvor Martin havde åbnet billedværkstedet, så de sidste kunne få printet og monteret billeder til denne konkurrence.
Vi håber på gode placeringer.

Velkommen efter juleferien

Velkommen efter juleferien

Så tog vi hul på det nye år 2022 med en aften med Una Streit Larsen, som er medlem af Downstairs.

Vi havde bedt hende om at introducere os til at deltage i (inter)nationale konkurrencer.
Det har hun stor erfaring med, idet hun har opnået flotte titler både nationalt, nordisk og internationalt.

Hun præsenterede sig som fotograf, foredragsholder, national og international dommer og make-up artist.
Primært arbejder hun med mennesker i studieoptagelser – det gælder portrætter, positurer og nude.

Billeder af mennesker og portrætter gør sig rigtig godt i internationale konkurrencer.
Det samme gør billeder af dyr – dog ikke husdyr eller dyr i fangenskab.

Hun anbefalede følgende steder at deltage:

  • Selskabet for Dansk Fotografi (https://sdf.dk) – Den Nationale
  • NFF Nordisk Forbund for fotografi (https://www.nordic.photo) – Nordisk Fotomesterskab og Nordic Circuit
  • PSA (https://psa-photo.org) – Det amerikanske forbund.
  • FIAP (https://www.fiap.net/en) – Er den største organisation, derudover https://www.myfiap.net/patronages

Ovenstående konkurrencer giver FIAP point.

Hun illustrerede sine synspunkter om konkurrencebilleder med en række af sine egne billeder, som har opnået gode placeringer.
Det er vigtigt at undgå provokerende billeder.

Hun sluttede af med 4 gode råd:

  • få taget alle de billeder du har plads til på harddisken
  • jo flere billeder du tager, jo bedre bliver du og dit billedsyn
  • brug tid på at kigge på de gode billeder
  • husk at det skal være sjovt.

Tak til Una for en meget inspirerende aften!

Lav video

Lav video

Vi var mange, der havde glædet os til denne aften, hvor Kasper Zeij skulle vise os, hvordan vi optager videoer med vores kameraer.

Vi ved jo godt, at Kasper er god til det – men i aften fik vi syn for sagen.
Kasper har lavet videoer fra han var 14 år, og vi så nogle af de gamle videoer.
Det var meget sjovt og rørende at se en 14 års knægt folde sig ud med stor alvor i dette nye medie.

Vi fik det gode råd at kombinere videooptagelser med kameraet med optagelser med telefonen, som nogen gange er lettere håndterligt – især hvis det monteres på en gimball – så giver det nogle meget flydende optagelser.

Kasper brugte sin sommerferiefilm fra 2020 til at vise os kombination af drone-, kamera- og telefonoptagelser.
Der vises forskellige optageteknikker, både håndholdt og på stativ.

Ligesom vores still billeder skal videoer også redigeres, og navnlig skal de klippes sammen.
Her er standardprogrammerne fra Google: Vimeo og Apple: Imovie gode og tilstrækkelige redskaber.
Det, der virkelig løfter niveauet i en videofilm, er underlægningsmusikken.
Det var helt tydeligt, at Kasper mestrer at få musikken til at passe perfekt til videoerne.
I det hele taget lagde Kasper meget vægt på det musikalske og rytmiske element i optagelse af videoer – det gælder om at få lavet så flydende optagelser som muligt.

Til slut viste Kasper, hvordan han har produceret en reklamevideo for sin arbejdsplads – et ejendomsmæglerfirma, samt en instruktionsvideo, hvor der vises håndholdte optagelser af madlavning med lidt actionfotografering indbygget – meget fascinerende.

Tak til Kasper for en meget inspirerende aften.