Velkommen efter Juleferien – Digicup 2025

Velkommen efter Juleferien – Digicup 2025

2025 bankede på døren – og så åbnede klubben til et nyt og spændende år!
Til den første klubaften havde bestyrelsen besluttet at foranstalte en ”Digicup”.
Det er sjov konkurrence, hvor hver deltager må uploade maks 3 billeder, som konkurrerer mod billeder af andre, indtil dommeren har fundet de bedste 3.

Der var en stor deltagelse – 23 medlemmer afleverede 69 billeder.
På klubaftenen var vi ca. 26, som hilste dommeren, Jens Clemmensen, der ejer PhotoCare i Helsingør (ved torvet).

Jens havde en god tilgang til de mange forskellige billeder, der var lagt op.
Det skinnende igennem at hans yndlings-genre var landskab (i byen og udenfor).
Han kom med rigtig gode kommentarer mht situation/oplevelse/historie, kamerateknik og komposition.
Det var meget værdifuldt for os.

Efter den første runde blev jo halvdelen af billederne sorteret fra, og så startede hele processen igen med resten – og igen og igen…

Til sidst blev der 3 billeder tilbage, som blev taget af:
1. plads: Lars Bjørn Andersen
2. plads: Johnny Kolstrup
3. plads: Kasper Zeij
Tillykke til alle vindere!!!

Vi var færdig med hele konkurrencen efter ca. en halve time.

Derefter fortalte Jens om restauration af 2 gamle sh-billeder, som ikke mere var i deres bedste stand.
Han viste os først original-billedet og derefter det nye – wow!
Utroligt, hvad man alt kan gøre i dag med Photoshop!!!
Helt imponerende!

Derefter holdt vi en laaang pause, hvor der var fælles snak, indtil vi ryddede op og gik hjem.
Mange tak for en vellykket opstart på det nye klub-år.

Juleafslutning

Juleafslutning

Som altid(!) kommer julen pludseligt, og så var det tid til at afslutte året og vores efterårssæson med en hyggelig klubaften.
Som vanligt havde bestyrelsen indkøbt 2 kagemænd – smukt dekorerede med hhv. et lyserødt og et blåt kamera – plus slik, kaffe og te.
Der mødte ca. 28 medlemmer til aftenen, og det var så dejligt at kunne snakke sammen.

Svend Erik og Martin præsenterede klubbens ”Årets fotograf 2024”, og det blev:
3. plads: Dani Håkansson med 233 point
2. plads: Kasper Zeij med 320 point
1. plads: Moncia Mahona med 344 point

Tillykke til jer tre, virkelig et flotte resultater!

Derefter præsenteredes ”Årets billede”:
3. plads: Bodil Hvalsø
2. plads: Johnny Kolstrup
1. plads: Kasper Zeij

Også her tillykke til Kasper igen!!!

Steen opsummerede året i sin tale og fremhævede blandt andet de 8 foredrag, adskillige ture og konkurrencerne, som klubben har afholdt.

Udsmykningen af Tretårn, det gamle hospital, har taget mange kræfter i bestyrelsen.
Først med udvælgelse af billeder, dernæst præsentation til Tretårns administrator, visse rettelser i billedvalget.
Tretårns administrator har præsenteret de foreslåede billeder for beboerne (som er meget glade for billedvalget).
Billederne er nu sendt til tryk og forventes opsat i løbet af foråret.

Mange tak for en meget hyggelig aften, og vi ses frisk i Januar 2025!!!

Visualisering af det digt

Visualisering af det digt

Fotoklubbens medlemmer blev helt klart udfordret med aftenens tema:
Visualisering af et digt af Pia Tafdrup.

Opgaven var stillet 14 dage forinden.
På trods af at der samtidig var et konkurrerende arrangement med en kendis-fotograf i Lyngby fotoklub, så var der et fint fremmøde i klubben.

Af de 13 fremmødte havde 7 deltagere taget udfordringen op.
Der blev budt på 7 meget forskellige løsninger.
Det var fantastisk at opleve et stort engagement og nogle meget kreative fortolkninger af digtet.
Enkelte deltagere havde forsøgt sig med AI som supplement til egne billeder.

Vi var enige om at det havde været en svær, men sjov udfordring.
Der blev udtrykt interesse for at stille en tilsvarende opgave på et senere tidspunkt.
Alt i alt blev det en rigtig fin aften.

Billedaften

Billedaften

Aftenens tema var fælles redigering af billeder og gennemgang af billeder fra vores fototure.

Medlemmerne skulle medbringe 3 billeder hver, som de ønskede hjælp til at redigere.
Vi var dog kun 5 fremmødte, så det blev en anderledes, men en super hyggelig aften alligevel.
På storskærm gennemgik vi de fotos, som var medbragt til anledningen.
Det blev både en lærerig og sjov aften, hvor forslag til beskæringer, lys og andre redigeringstips og tricks gav nye og anderledes udtryk på motiverne.

(Hanne)

Billedfremvisning

Billedfremvisning

Dette var en klubaften med en ny typer emne på programmet; medlemmernes fremvisning af egne billeder og deres fortælling om hvad de interesserer sig for og arbejder med.
Det blev en interessant, spændende og inspirerende aften.

22 medlemmer havde fundet vej til klublokalet.
Blandt dem viste 10 medlemmer hver 3-flere billeder.

Der blev vist eksempler på fotoprojekter, billedgenrer og fototeknikker – inspirerende!
Billedgenrerne omfattede eksempler på både farve- og sort/hvid indenfor sport og action, landskab, fugle, stilleben, portræt, makro og street.

Blandt fototeknikkerne vistes inspirerende eksempler på brug af ICM teknik ved landskabsfotografering, brug af lys ved stilleben, panoreringsteknikker og brug af panorering ved forskellige billed genrer – særligt sport/action, og brug af særlige objektiver (Lensbaby) ved landskabs- og portrætbilleder.

Aftenens stik tog Henrik Berg med en serie af sjove og flotte billeder af WC dørskilte.
De var morsomme og et sjovt fotoprojekt.

Overraskelsen stod Lena Olesen for med annonceringen af hendes udgivelse af en bog med street billeder om den afhængighed, der er kommet af mobiltelefonen.
Bogen udgives den 8. november, hvor Lena også har fernisering kl 16 på sin udstilling Toldkammeret.

Aftenen illustrerede en bred vifte af fotografiske interesser blandt medlemmerne, og også at flere arbejder med projektlignende tilgange;
Lena med sit street fotoprojekt,
Lars Bjørn med ICM teknik,
Lars A med stilleben,
Kira med fotografering af fugle og hunde,
Finn og Martin med sport/action tilgange.

Sidste klubaften før sommerferien

Sidste klubaften før sommerferien

En sæson i Fotoklubben Kronborg går hurtig med sine over 30 aktiviteter, det må man sige.
Pludselig var det igen tid til en ”afslutnings-hygge-aften”, hvor der kom mange af vores medlemmer.

Men: først skulle der arbejdes!
Vi mødtes allerede klokken 18 i vores klublokale, hvor Svend Erik & Co havde lagt de over 400 indsendte billeder til hospitalsprojektet op, printet hver for sig i A4.

Klubben var nemlig blevet tilbudt at sende ca 80 billeder til en virksomhed, som er ansvarlig for udsmykningen af dele af det gamle hospital i Helsingør (som er nu bygget om til seniorboliger).

Alle billeder var også blevet printet i et lille format på ca. 3 sider per ”sæt”, og medlemmerne fik opgaven at sætte en streg under hvert billede de godt kunne lide.

Opgaven tog ca. 1 time, og derefter kom vi til den mere hyggelige del af aftenen.

Vi bad alle medlemmer at tage en ret til ca. 3-4 personer med, og så blev bordene fyldt igen (lige som sidste sommer) med alt, hvad hjertet kan begære (fra pasta, pizza, salater til tærter og Apfelstrudel…).
Virkelig lækkert!

Mens vi spiste, havde vi en rigtig god snak sammen.

Til sidst præsenterede kasseren Ole klubbens efterårsprogram, som endnu engang er fyldt med masser af forskellige aktiviteter.
Tak for denne skønne aften til alle!
Vi glæder os til efteråret!!!