Der kom alt i alt 11 af dem, som blev godt taget imod af 7 fotografer fra klubben.
Denne gang var vi hurtigere og endnu bedre organiseret med at bygge vores ”studier” op.
Torben havde sin del forsynet med en sort og senere med en hvid baggrund, forskellige softbokse og sit flashanlæg, mens Steen forsøgte sig bla med High Key-fotografering.
Dani havde bygget sin plads op med en sort baggrund ned til gulvet, og med to softbokse på hver side.
Martin lavede en anderledes opsætning denne gang – han byggede sin ny Lastolite HiLite-baggrund op (den er ca. 40 cm tyk, hvor der blev sat 2 flashlamper op for at danne en hel hvid baggrund), desuden kom der en 150 cm softboks ned fra loftet (monteret på et boom-stativ), og en 100 cm softboks fra venstre side; alt forsynet med Godox-modtagere og flashlamper, så det var nemt for Svend Erik og Dani at skifte også til dette ”studie”.
NielsM, HenrikF og Svend Erik øvede sig b.a. med naturligt lys direkte foran vinduet eller på gangen, og de blandede sig også ind i de forskellige studier.
Martin prøvede også en opsætning med en slags disco-lys (ideen var at belyse i ca. 3 sekunder, mens der blive danset, og at flashen bliver fyret af et par gange).
Men det krævede et helt mørkt rum, som vi desværre ikke kunne finde i vores klubhus.
Vi fotograferede skuespillerne (og også os selv) i forskellige poseringer, med forskelligt tøj på, stående eller siddende, og også med nogle rekvisitter (våben, sæbebobbler osv).
Der var et godt samarbejde mellem skuespillerne og fotograferne, og vi håber at vi får nogle gode billeder ud af det, som de også godt kan lide.
Efter klokken 16 var det endelig slut, og så ryddede vi op igen.
Det betaler sig i hvert fald at markere sit fotogrej (fx navneskilte på stativer osv).
Tusind tak for en virkelig fed oplevelse igen!!!!
Be the first one to comment!