Vi var 15 som kom til vores første klubaften i efterårs-sæsonen.
Da vejret var perfekt kunne vi gennemføre den planlagte makrotur i området omkring klubben.
Folk havde medbragt kameraer, makro-objektiver, stativer, stole osv. for at kunne fange særlige motiver i naturen.
Makrofotografering er et spændende emne – man kan øve sig og lege i timevis.
Man behøver ikke at gå langt for at finde spændende motiver.
Bare bøje sig ned, kigge og vente, så opdager man, at der foregår mange ting på jorden og i vegetationen.
Når man begynder at tage makro-billeder, starter man typisk med blomster.
Næste skridt er en kombination af blomster/planter og insekter.
Når man har øvet det, går man videre til at finde blomster/planter med særlige former, f.eks. om deres stilke er særlige eller anderledes.
Det kræver øvelse at skærpe sit blik, men det kommer.
Og til sidst – leg med lyset!!!
Det kan gøre det meste på (hvert) billede – planter ser pludselig helt anderledes ud – mere spændende og måske også uhyggelig.
Sjovt!!!
Efter der blev skudt nogle billeder sagde solen “farvel” kort efter klokken 20:15, og vi begav os hjemad.
Tak for en dejlig tur!
Der var flere ønsker fra medlemmerne om at tage ud at fotografere.
Det tager bestyrelsen naturligvis til efterretning og har derfor tilpasset efterårets program derefter.
Be the first one to comment!