Ca. 15 havde medbragt laptops, billeder til redigering og højt humør. Kaffe, te og småkager hjalp godt til .
Formålet var i fællesskab at arbejde med redigering i hhv. Photoshop og Lightroom. Det lykkedes godt på den måde at der var megen fælles hjælp og snak om programmernes funktioner, og metoder til redigering. Især opstod der diskussion om hvordan man redigerer et billede til en bestemt størrelse. Helt aktuelt, hvordan størrelsen på billeder til udsmykningen af det gamle hospital, fastsættes, 156 x 90 cm.
Indtrykket var, at alle fik noget nyt med hjem om redigering, f.eks. brug af masker i redigeringen, brug af de forskellige “håndtag” i de to redigeringsprogrammer (blacks, whites, highlight, texture, clarity m.v.); hvad de ‘gør’, metoder til at dæmpe eller fremhæve bestemte dele af et motiv o.m.a. .