Torsdag d. 4. maj til søndag d. 7. maj var vi på vores udenlandstur.
Turen gik denne gang til Stockholm.
Vi skulle have været 16 af sted, men det blev til 13 da Ib og Lisa ikke kom med og Martin var syg.

Vi havde aftalt at tage toget fra Malmø hvilket tog ca. 5 timer.
De første billeder blev taget på stationen i Malmø.
Toget kørte meget jævnt og der var ikke noget ” rumlen” over togturen.
Nogen havde downloadet en Speedometer app, så når telefonen lå på bordet, kunne togets hastighed aflæses – der kørtes med hastigheder op til 209 km/t!
Der var madudsalg på toget, så ingen skulle sulte.

Vi landede i Stockholm kl. ca. 1400 og vi gik fra Centralstationen til vores hotel ” Bentley” Drottninggatan 77.
Det tog ca. 15 min. at gå turen.

Da vi kom til hotellet, fik vi hurtigt vores værelser, som var fordelt fra 3. – 5. etage.
Der var pænt og rent.
Værelserne havde hvad vi havde brug for.
Der var 2 senge, ca. 80 cm mellem sengene, badeværelse et skrivebord, og et skab.
Nogen vil sige værelserne var små, men vi skulle jo bare sove der.

Der var en stor integreret gårdsplads, der for nogle år siden var blevet glas overdækket, hvor der var sofaer og borde.
Gården brugtes som reception, morgenmad og opholdstue og var rigtig god når vi lige skulle samles og aftale noget.

Hele dagen var der kaffe / the, scones, kager, frugt, og andet kunne købes,
Udskænkning sluttede kl. 23.

Vi gik til byen og deltes i grupper på 3 – 5 personer. Der var rigtig meget at tage billeder af, og med en kommende FKK-konkurrence i erindring skulle der bruges billeder af: Modlys, Moderne arkitektur og Vind.

De forskellige grupper var forskellige stedet, og byen er så stor at vi ikke rendte ind i hinanden.
Vi mødtes på hotellet og gik samme ud og spiste.
Priserne var høje, men da valutakursen var i ca. 0,67 blev det ret billigt. Altså en ret til 180Skr, koster ca. 120 Dkr.

Jeg spurgte om nogen ville med ud og tage aftenbilleder efter maden, men jeg var den eneste. Jeg gik til byen og var ved Gamla Stan og også bag denne så jeg kunne tage billeder af Rådhuset med spejlning og byens lys.
Jeg var “hjemme” kl. ca. 0100.

Fredag: vi var tidligt oppe og alle mødtes til dejlig morgenmad.
Mange ville forskellige steder hen, så det var bare om at være sammen med dem, der ville noget man godt kan lide.

Vi var alle ude og sejle ved Stockholm, en to timers sejlads.
Vi spiste en dejlig frokost i Gamla Stan.

Nogle ville til Fotografiska Museum Stockholm.
Nogle ville til Vasa museet og se det kæmpe skib, der sank ca. 20 min. efter det var søsat.

Der var stadig nogle af de skønne steder som fx: Kirsebær tæerne, Rådhuset, Gamla Stan, Metro stationer, div. broer, flotte bygninger og de mange andre ting.

Lørdag efter morgenmad var der dejligt med foto hele dage. Vi delte os igen op og fulgtes med nogle, der ville tage billeder samme sted.

Senere var mange på Metrostationerne for at tage billeder.
Vi var tre, som af vagterne fik oplyst at der ikke måtte tages billeder på Metrostationerne.

Søndag forlod vi hotellet og brugte nogle timer til de sidste billeder.
Så var det tid til lyntoget til København.

Det havde været en skøøøøn stur til Stockholm.
Tusind tak!
(Steen)