Fotoklubben havde besøg af fotograf Hans Kruse, som holdt et oplæg om landskabsfotografering.
Hans kommer oprindeligt fra IT-branchen, men har i mange år fotograferet natur og landskaber.
Fra 2008 har han hvert år afholdt workshops i Abruzzo, Toscana, Dolomitterne, Isle of Skye og Lofoten.
Deltagerne kommer fra hele verden og mange er vendt tilbage til nye workshops, både for at opleve de fantastiske landskaber og for at være en del af et socialt fælleskab omkring fotografering.
Hans’ oplæg tog udgangspunkt i nogle af de mange fotos, han har taget over årene.
Han kom ind på komposition og valg af S/H kontra farver.
Hans bruger sjældent filtre og fjerner /ændrer meget sjældent i sine fotos, bortset fra justering af hvidbalance, eksponering, mv.
Hans’ udgangspunkt er at man kun bliver en bedre fotograf ved at tænke over hvad man kan gøre bedre næste gang, og derfor vender han ofte tilbage til de samme steder.
Der var rigtig mange spørgsmål til Hans, både i forhold til valg af udstyr, tekniske detaljer og i forhold til valg af komposition, brug af bracketing, mv.
En spændende aften med flotte fotos, gode informationer og et spørgelystent publikum.
(Hanne)
Be the first one to comment!