Vi mødte jo allerede Kim i sidste uge, da han var dommer til RNF´s digitale konkurrence.
Kim er en professionel amatørfotograf og er specialiseret i koncert- og sportsfotografi.
Men ved siden af det, tager han også bryllupper, portrætter, PR-billeder, videoer osv.
Han skiftede fra Canon til FujiFilm (APS-C) for et par år siden, og er meget tilfreds med sit udstyr.
Der bruges mest et (svarende til Full Frame) 70-200mm, 24-70mm, 2 primes og et 8mm fiskeøje objektiv.
I starten fik vi et meget flot foredrag om sportsfotografering – mest fodbold og boksning.
Meget spændende.
Han kom med rigtig gode tips og fifs (fx ved fodbold – at have bolden med på billedet, at det er vigtig at man har ansigterne med, udtryk, men også dommere og fans).
Det er interessant at lytte til, hvordan han vælger sit spot i en fodboldkamp, hvor han placerer sit andet kamera (med fjernudløser), og hvordan han indstiller belysningen af kameraet (M, hvor han skifter lynhurtig lukkertid og ISO, som er jo ret nemt ved FujiFilm-kameraer).
Vi fik vist mange gode og spændene billeder imens.
Vores spørgsmål blev godt besvaret, og det var ret indlysende, hvorfor han gør det sådan og sådan.
Derefter fulgte hans foredrag om koncertfotografering, som var også meget interessant og lærerigt.
Også her viste han os fine billeder og forklarede imens, hvorfor han havde taget det enkelte billede på den særlige måde.
Det var også spændende at få at vide, at det normalt kun er 3 sange, hvor de akkrediterede pressefotografer lige som Kim, må tage deres billeder.
Det er kunstnerens manager, som bestemmer.
Og der er også en etik mellem pressefotograferne, hvor de giver hinanden plads og arbejder sammen; fint at høre det.
Efter en kamp eller en koncert redigerer Kim sine bedste billeder (for det meste ca. 20-30), og sender dem indenfor en dag til agenturerne, som vælger deres yndlingsbilleder, ca. 12-15 billeder.
Kim uploader og sælger også sine billeder til diverse stockfotosider, men har også gode referencer til mange velkendte offentlige og private steder.
Begge foredrag var meget inspirerende (desværre også lidt for hurtige) – hans viden fossede bare ud af ham – spændende!
Efter pausen viste han os, hvordan han redigerer et par billeder i LR.
Det var især spændende at se dem, som blev taget med et fiskeøje-objektiv.
Dertil bruger han det plugin ”Fisheye-Hemi” (www.imadio.com), som retter billedet op i hjørnerne uden at tabe noget.
Især ved koncertbilleder har man jo tit problemet, at der er meget støj i billedet (op til ISO 6400 eller mere), og her trækker han værdierne op i exposure, shadows, clarity og dehaze samt i noise reduction, mens der trækkes ned i highlights.
Til sidst kan man nogen gange lege lidt med hvidbalancen, og tilføje en lille vignetering…
Generelt gælder: hvis man skal vælge mellem et et billede som er skarpt (med mere støj) enten et som er uskarpt (men med mindre støj), så er det altid bedre at man har det skarpe billede…
Det var i hvert fald en meget spændende og lærerig aften for os 20 medlemmer.
Mange tak til Kim, vi kan klart anbefale ham!!!!
Be the first one to comment!