Han er uddannet som pressefotograf på Helsingør Dagblad i 1979-82, og har siden arbejdet for Politiken.
Hans to hovedområder er sport og politik, men løser også andre opgaver.
Der arbejdes oftest med skarpe deadlines, så billeder sendes i jpeg direkte fra kameraet til redaktionen.
Det var tydeligt, at hans passion er at skyde sportsbilleder, så det fik vi en række spændende eksempler på, fx VM i fodbold i Qatar:
her skyder han med fuld blændeåbning, 1/1600 s og fokuspunkt i bunden af billedet – det fanger spillernes fødder, og så er fokus på spilleren i orden. Objektiverne er 24-70, 70-200 og (selvfølgelig) en 400 mm.
VM i håndbold:
fuld blændeåbning, 1/1600 s, forskelligt fokuspunkt, ofte øjefokus. Objektiver: 70-200 og 400 mm
Svømning:
her er den store udfordring at holde styr på, hvem svømmerne er.
Der bruges 400 mm + converter.
OL i London 2012:
den store udfordring her var at transportere sig rundt til de forskellige sportsgrene i OL’s busser.
Han dækkede bueskydning, riffelskydning, svømning, håndbold, roning (over tre timers transport hver vej til rostadion), badminton, BMX mm, hvor der var danske deltagere.
Han gav også et interessant indblik i vilkårene for fotografering af politikere, bl.a. på Christiansborg.
Men Jens løser også andre opgaver: brandene i Vanløse kirke og en boligblok i Vanløse, og han fulgte eftersøgningen af gerningsmanden, der skød en politibetjent i Albertslund.
Der var mødt mange medlemmer op – over 30 – som fik en meget inspirerende aften ud af det.
Det var stor spørgelyst, og vi så en masse spændende billeder og fik et interessant indblik i arbejdsvilkårrene for en fotojournalist.
En stor tak til Jens for en rigtig god aften!!!
Be the first one to comment!