Så tog vi hul på det nye år 2022 med en aften med Una Streit Larsen, som er medlem af Downstairs.
Vi havde bedt hende om at introducere os til at deltage i (inter)nationale konkurrencer.
Det har hun stor erfaring med, idet hun har opnået flotte titler både nationalt, nordisk og internationalt.
Hun præsenterede sig som fotograf, foredragsholder, national og international dommer og make-up artist.
Primært arbejder hun med mennesker i studieoptagelser – det gælder portrætter, positurer og nude.
Billeder af mennesker og portrætter gør sig rigtig godt i internationale konkurrencer.
Det samme gør billeder af dyr – dog ikke husdyr eller dyr i fangenskab.
Hun anbefalede følgende steder at deltage:
- Selskabet for Dansk Fotografi (https://sdf.dk) – Den Nationale
- NFF Nordisk Forbund for fotografi (https://www.nordic.photo) – Nordisk Fotomesterskab og Nordic Circuit
- PSA (https://psa-photo.org) – Det amerikanske forbund.
- FIAP (https://www.fiap.net/en) – Er den største organisation, derudover https://www.myfiap.net/patronages
Ovenstående konkurrencer giver FIAP point.
Hun illustrerede sine synspunkter om konkurrencebilleder med en række af sine egne billeder, som har opnået gode placeringer.
Det er vigtigt at undgå provokerende billeder.
Hun sluttede af med 4 gode råd:
- få taget alle de billeder du har plads til på harddisken
- jo flere billeder du tager, jo bedre bliver du og dit billedsyn
- brug tid på at kigge på de gode billeder
- husk at det skal være sjovt.
Tak til Una for en meget inspirerende aften!
Be the first one to comment!