Det blev en interessant, spændende og inspirerende aften.
22 medlemmer havde fundet vej til klublokalet.
Blandt dem viste 10 medlemmer hver 3-flere billeder.
Der blev vist eksempler på fotoprojekter, billedgenrer og fototeknikker – inspirerende!
Billedgenrerne omfattede eksempler på både farve- og sort/hvid indenfor sport og action, landskab, fugle, stilleben, portræt, makro og street.
Blandt fototeknikkerne vistes inspirerende eksempler på brug af ICM teknik ved landskabsfotografering, brug af lys ved stilleben, panoreringsteknikker og brug af panorering ved forskellige billed genrer – særligt sport/action, og brug af særlige objektiver (Lensbaby) ved landskabs- og portrætbilleder.
Aftenens stik tog Henrik Berg med en serie af sjove og flotte billeder af WC dørskilte.
De var morsomme og et sjovt fotoprojekt.
Overraskelsen stod Lena Olesen for med annonceringen af hendes udgivelse af en bog med street billeder om den afhængighed, der er kommet af mobiltelefonen.
Bogen udgives den 8. november, hvor Lena også har fernisering kl 16 på sin udstilling Toldkammeret.
Aftenen illustrerede en bred vifte af fotografiske interesser blandt medlemmerne, og også at flere arbejder med projektlignende tilgange;
Lena med sit street fotoprojekt,
Lars Bjørn med ICM teknik,
Lars A med stilleben,
Kira med fotografering af fugle og hunde,
Finn og Martin med sport/action tilgange.