Men, et par timer før begyndte det at dryppe og senere at regne, så vi blev nødt til at skifte sted.
Derfor mødtes vi (vi var 10 medlemmer) i P-huset i Helsingør Bycenter, hvor vi til sidst endte på 5 etage – der var næsten ingen biler, og vi fandt et fint sted, hvor vi var alene og ikke forstyrrede de andre bilister.
Steen og Martin havde forberedt en lille vejledning.
Første opgave var at forstå og finde ud af, hvad ”SyncSpeed” er, og hvor høj det er i ens eget kamera.
Næste skridt var at forstå billedkomposition i forhold til baggrunden; når der er tid nok, må man overveje hvordan baggrunden skal se ud.
Hvor meget belyst skal den være?
(Det er sikkert en smagssag – men hvis man kan dæmpe lyset med 1-2 trin, så fremhæver man objektet i forgrunden).
Når man har indstillet sin eksponering på kameraet, så kommer det næste skridt – nemlig at montere og tænde flashen.
Og så starter man med at afprøve, hvor meget energi flashen skal fyre af (fx fra 1/32 op til 1/1), så objektet i forgrunden er korrekt belyst.
Efter at det blev forklaret og afprøvet, så skiftede vi til ”TTL” – kameraet måler nu lyset og siger til flashen hvor meget energi, der skal bruges.
Til sidst legede vi med forskellen mellem det første og det andet lukkergardin med længere lukkertid og med strobe-flashen, som også gav ret sjove og anderledes billeder.
Det var i hvert fald meget hyggeligt og lærerigt for alle.
Tak for i aften.
Be the first one to comment!