Bedømmelse FK 6/24
Vi ventede spændt på bedømmelsen af klubbens sidste interne foto konkurrence (FK 6/24) i år med frit emne i papir og emnet ”Indefra og ud” i digitalt format.
Dommeren var denne gang Nikoline Sonasson, som er tidligere medlem i klubben.
Hun er en uddannet kunst-fotograf og arbejder i det fotografiske miljø.
Vi begyndte med frit emne, som vi så på lærredet.
Nikoline præsenterede vores billeder med meget vel funderede bemærkninger, fx til komposition, format, farver og farvespil, forhold mellem objekter/mennesker i billedet, baggrund, hvordan nogle objekter virker (fx dominerende, tilbagetrukket osv.) – altså virkeligt godt!
Vi var alle meget overraskede over hendes viden og meget detaljerede kommentarer.
Det var både oplysende om måden at se og bedømme billeder på, samt gav ideer til overvejelser man kan (bør?!) gøre sig ‘i marken’, når man komponerer billeder.
Vinderne blev:
1. plads: Bodil Hvalsø
2. plads: Hanne Jørgensen
3. plads: Dani Håkansson
Stort tillykke!!!
Efter pausen fortsat Nikoline med hendes bedømmelse af vores billeder til fast emne.
Igen kom der meget velfunderede udsagn, hvor det var nemt at følge Nikolines ræsonnementer forståelse af hvad hun mente om de enkelte billeder.
Meget spændende!
Vinderne blev:
1. plads: Kasper Zeij
2. plads: Monica Mahona
3. plads: Kasper Zeij
Stort tillykke til jer!!!
Så bliver det spændende at se hvem der bliver ”Årets fotograf 2024” i klubben.
Lad os se til juleafslutningen…
Tusind tak, Nikoline – det var en stor fornøjelse at møde dig / se dig igen!
Vi ser frem til at samarbejde med dig igen i fremtiden – og kan kun varmt anbefale dig som dommer til andre klubber!
https://www.instagram.com/nikoline_sonasson_photography/
Foredrag om brug af mobiltelefon til foto
Denne gang var det Klaus, som fortalte om fotografering med mobilen.
Han bruger tit sin mobiltelefon (Samsung S24) for at fastholde de særlige øjeblikke.
Og man kan tilsyneladende gøre mange ting i dag – især med hjælp af AI!
Klaus viste os eksempler med og uden AI-hjælp for at få fx en bedre kontrast i himlen, fjerne nogle genstande eller personer, og danne en anden baggrund.
Det er meget fascinerende, hvad man kan gøre i dag!
Så tænker man nogen gange, om det overhoved giver mening at man fortsætter at tager selv billeder og redigere dem derefter…
Men – håndværk kan ikke erstattes!
Desuden elsker vi jo fotografi – så det vil ikke ændres!!!
Men hvis man er smart, så kan man jo sagtens bruge hjælpen af AI (og var det ikke sådan ved siden man brugte redigerings-programmmer???).
Mange tak Klaus for dit fine foredrag, det var meget lærerigt!!!
Visualisering af det digt
Visualisering af et digt af Pia Tafdrup.
Opgaven var stillet 14 dage forinden.
På trods af at der samtidig var et konkurrerende arrangement med en kendis-fotograf i Lyngby fotoklub, så var der et fint fremmøde i klubben.
Af de 13 fremmødte havde 7 deltagere taget udfordringen op.
Der blev budt på 7 meget forskellige løsninger.
Det var fantastisk at opleve et stort engagement og nogle meget kreative fortolkninger af digtet.
Enkelte deltagere havde forsøgt sig med AI som supplement til egne billeder.
Vi var enige om at det havde været en svær, men sjov udfordring.
Der blev udtrykt interesse for at stille en tilsvarende opgave på et senere tidspunkt.
Alt i alt blev det en rigtig fin aften.
Foredrag Gambia
De fik imponerende 150 arter ‘i kassen’ på deres 2 uger lange tur.
Alle billeder hovedsageligt taget indenfor en radius af ca. 1 km fra deres hotel ved kysten.
Præsentationen vi fik, var et fantastisk show af fugle i mangfoldige farver og størrelser.
Billederne viste passion, tålmodighed og ihærdighed.
“Jeg ville ha’ den [art] taget”, som Bo udtrykte det om et par af de mange, mange billeder han viste.
Spørgelysten var stor blandt de ca. 30 deltagere i aftenens show.
Om objektiv/er, kameraindstillinger, fuglenavne, vejret, steder og meget andet.
Det var en god aften, fyldt med passion og engagement.
Tusind tak, Bo!!!
Be the first one to comment!