En sommer uden en portræt-workshop duer vel ikke – det tænkte Dani, TorbenO og Martin, og inviterede klubmedlemmerne til at øve sig igen i denne spændende genre.
Der kom alt i alt 7 fotografer fra klubben og 9 modeller, og der blev opstillet 6 studioer.
Vi mødtes kl 09:00, bar alt vores grej op og byggede studierne op.
Der kom også et af vores nye medlemmer, Christina – hjertelig velkommen!
Ca kl 11:00 var vi klar.
Derefter satte vi os i køkkenet og spiste lidt.
Martin fortsatte med en lille Godox-undervisning (dette system har de fleste i vores klub) med triggere.
Ca. kl 13:00 kom de fleste modeller og var klar til fotoshootet.
Emnet denne gang var jo ”almindelige og eventyr- og drømmeagtige portrætter”.
De erfarne fotografer gik i et studio med en model hver for sig, mens Martin underviste de mindre erfarne medlemmer med en model.
Det gik ret godt og meget mere roligt i forhold til sidste gang.
Lyslægning og kontakt til modellen er key – og blev forhåbentlig godt forklaret.
Vi begyndte fra bunden (indstil kameraet, så ingen lys fra udenfor kommer ind), lysafstand, -vinkel og –kvalitet.
Hver deltager øvede sig, det gav mere styr på teknikken og selvtillid.
Efter et stykke tid kunne ”eleverne” selv afprøve teknikkerne (Martin var jo i nærheden).
Så skød vi løs – med forskellige baggrunde, tøj, rekvisitter, lys osv.
Meget spændende og lærerigt.
Martin havde også to kasser med ”bling-bling” (altså nogle ting, man kunne holde foran kameraet for at skabe nogle drømmeagtige billeder), som blev delvis prøvet ud.
Et par ting virkede rigtig godt, andre knap så godt.
Men derfor øver vi os jo…
Efter klokken 18 havde både de sidste modeller og fotografer ‘fyldt op’ og sagde ”Tusind tak for i dag”.
Halvanden time senere efter oprydning forlod den sidste fotograf klublokalet – træt, men lykkelig.
Nu gælder det at gennemse, sortere og redigere sine billeder…
Be the first one to comment!