Vi var 7 fra klubben, og det var aftalt at mødes ved Elefantporten.
Der er 4 elefanter, der skulle symbolisere Jacobsens 4 overlevende børn.
Nogle havde været på fototur til Carlsbergbyen inden den blev en bydel, men kun hvor de bevaringsværdige bygninger mv. stod tilbage.
Mange industribygninger blev revet ned for at give plads til beboelse.
De skulle jo ikke længere bruges til industri.
Vi gik rundt i dejligt vejr, og begyndte ved Elefantporten.
Vi gik videre til en plads lige ved siden af og så videre ned mod den snoede skorsten.
Derfra gik vi til nogle af de nye og specielle ejendomme.
Der er mange steder/kældre til cykelparkering, alle stederne er afmærkede med skilte.
Vi spiste en let frokost ved en Cafe/Restaurant.
Det var meget hyggeligt og vi sad jo i solen og havde det rart.
Vi gik videre mod Otillia Jacobsens have.
Hun var hustru til Carl Jacobsen.
Hun ville have haven for sig selv, og ingen måtte have indsigt i haven.
Der var bygget ejendommen med ”de hængende haver”, hvor personale boede.
Der er ikke udsigt til haven.
Det var en dejlig tur.
(Steen Jensen)
Be the first one to comment!