Der var indkaldt til ekstraordinær generalforsamling d. 11. maj kl. 1830 – før vores bedømmelse af minimaraton 1/23.
Der var mødt 15 medlemmer.
Formålet var at bestyrelsen ville have et nyt medlem, nu Ib Haurum ikke er jo desværre blandt os længere.
Vi er jo pt. lige efter vores ordinære generalforsamling, og der ville mangle et bestyrelsesmedlem i næsten 1 år.
Bestyrelsen pegede på Svend Erik Ladefoged.
Svend Erik Ladefoged blev valgt ind med 100% af stemmerne.
Tillykke til din ny funktion som klubbens sekretær, Svend Erik!
Og velkommen i bestyrelsen.

Så fortsat vi kl 19 med bedømmelsen af Minimaraton 1/23.
Vi havde Jens K.L. Jørgensen fra Glostrup Fotoklub, som dommer.
Han fortalte lidt om sig selv, og forklarede at nogle af billederne havde rykket lidt op og ned.
Han gav senere udtryk for at han helst så de gode billeder, hvor motivet mest var ”emnet”.

Husk at al bedømmelse er meget subjektiv.

Det første var uden for bedømmelsen og var hvor deltager nummeret var fotograferet.
Der var nogle kreative forslag.

1: Del af stationsbygning. Der var mange forskellige billeder. To billeder lignede hinanden meget men resten var vidt forskellige.

2: Jernbaneoverkørsel med bom.
Der var 13 billeder og mange var godt kreative. Noget af bedømmelsen var at der var flere fotografer, mennesker eller biler, der umiddelbart ikke var en del af emnet.
Han kunne godt lide billeder der holdt sig nært til emnet og ved nogle billeder kunne dette have været ændret i kompositionen, hvis det havde været et ønske.

3: Portal (indgang/port/eller lignende).
Der var mange forskellige billeder. Det var lige fra store porte til mindre døre. Det var også foran huse og bagved huse samt adgang til passager.

4: Vandtårn eller del deraf.
Meget spændende. Dommeren snakkede en del om, hvordan meget lidt, fx toppen kunne fortælle lidt historie. Opgaven var løst kreativitet og der var stor forskel på billederne.

5: Allé.
Et billede blev fremhævet, fordi det var komponeret så, at når man ”trådte” ind i billedet, så ramte man et træ og skulle enten til højre eller til venstre for at komme videre i billedet.
Flere af Alléerne var taget med leading lines, og endte i et ”forsvindingspunkt” midt i billedet.

6: Del af park.
Igen havde nogen været kreative. Der er jo mange ting og dele af parken, men intet blev rigtigt fremhævet.

7: Bådhus eller del deraf.
Mange havde været ved det kongelige bådhus. Nogle billeder blev fremhævet fordi huset lå cantralt i billedet og eet blev fremhævet – Det var en mur med bindingsværk.
Dommeren blev straks oplyst om at det ikke kunne ses kommende fra et bådhus. Det var fordi han tidligere havde nævnt at han gerne så emnet som en central del af billedet.

8:Søbred/bevoksning af søbred.
Det var meget forskellige billeder. Lige fra ren natur til både ved søbredden eller broer og personer, der opholder sig ved søbredden.

Generelt var dommeren ikke glad for billeder taget med LensBaby-objektiver.
Dommeren mente at fokus let kom til at ligge lidt forkert, sådan at det ikke lige var det ønskede motiv, der var skarpest.
(Steen)